Køb økologi og vær et godt menneske

Af Iben Krog Rasmussen 51

Gode mennesker køber økologiske gulerødder, og onde mennesker køber konventionelle. Sådan bliver økologidebatten ofte fremstillet af medierne, af politikerne og af os selv. Debatten om fødevareproduktionen er en af de største værdidiskussioner i vores generation, og kampen mellem den konventionelle eller økologiske fødevareproduktion er nærmest på stadie med denne weekends derby mellem FCK og Brøndby. Det er kamp mellem det onde eller det gode. Det sorte eller det grønne. Det er en kamp, som økologi ofte vinder. Men er økologi virkelig den eneste vej frem for fødevareproduktionen i vores generation?

Vi danskere er vilde med økologi. Især den refleksive, overskudsagtige og bevidste generation af millennials er fans. Danskerne er det folk i verden, der putter allerflest økologiske fødevarer ned i indkøbskurven. Mange af os går med troen på, at vi har gjort noget for vores sundhed, for dyrene og for miljøet, hvis vi har fyldt køleskabet med økologiske fødevarer. Så længe vi blot køber økologi, kan vi falde i søvn med god samvittighed. Men er vores økologi-fetich virkelig så ønskelig for os selv og vores omgivelser, som den fremstilles? Hvis man går argumenterne for økologi i sømmene tyder det på, at hverken argumenterne for at købe økologi grundet sundhed, dyrevelfærd eller miljø holder vand. Det tyder på, at danskernes begær for økologi i højere grad er baseret på værdi frem for viden.

Sundhedsargumentet
Sundhedsargumentet for at købe økologisk går ofte på frygten for pesticider. En ny omfattende forbrugerundersøgelser viser, at 70 procent af de danskere, der køber økologisk, begrunder deres tilvalg af økologiske varer med, at fødevarerne indeholder markant færre pesticider end konventionelle fødevarer.  At danskerne frygter og fravælger pesticider er ikke overraskende, hvis man tager et hurtigt blik i de danske medier. Medierne flyder nemlig i frygtindgydende og sensationssøgende fødevareoverskrifter om især pesticider. Her er et udpluk, alle hentet fra Politiken: ”Her er de 12 værste pesticid-syndere”; ”Det regner med pesticider”; ”Der er fundet pesticidrester i halvdelen af dansk frugt.” Medierne elsker sådanne overskrifter. De sælger. Frygt sælger.

Vores frygt for den negative påvirkning af pesticiderne i konventionelle fødevarer for vores sundhed er dog ubegrundet. Ifølge seniorkonsulent hos DTU fødevareinstitut Bodil Hamborg Jensen er konventionelle fødevarer ikke farlige for vores sundhed. Også fødevarestyrelsen skriver, at der ikke er nogen sundhedsmæssig risiko ved at servere fødevarer købt i Danmark, da alle varer i de danske kølediske lever op til eller er langt under EU’s pesticidstandarder.  Du kan faktisk alene ved at spise danske, konventionelle fødevarer reducere dit pesticidindtag med hele 50 pct. i forhold til, hvis du havde haft spist fødevarer, der var produceret i EU eller andre lande. Dette skyldes, at danske fødevarer generelt har et ekstremt lavt pesticidniveau grundet den høje grad af professionalisme og kvalitet i dansk landbrug.

For at få lidt proportioner og realiteter ind i danskernes frygt for pesticider, så viser videnskabelige studier, at man skal spise 140 tons konventionelle danske æbler om dagen for at opnå en sundhedsrisiko. Til gengæld skal man blot spise to kilo økologisk havregryn for at risikere at blive syg af det, da de økologiske gryn har større risiko for at indeholde det farlige svampetoxinet deoxynivalenol (DON)). Sundhedsargumentet for at købe økologi må derfor siges ikke at holde vand. Frygten for pesticider er en irrationel frygt. En frygt der får os til at kigge skævt til det konventionelle danske landbrug uden grund. En frygt der får os til at betale for fødevarer i dyre domme uden bevis for, at det giver os nogen nytte.

Dyrevelfærdsargumentet
Men hvad så med dyrevelfærd? Rigtig mange køber økologiske fødevarer fordi, de vil gøre noget godt for dyrene. Her er der ingen tvivl om, at økologi er et fint pejlemærke. Økologisk dyrevelfærd er dog heller ikke et vidunder. Økologisk fødevareproduktion har nemlig store udfordringer med overdødelighed for især pattegrise og høns. Den konventionelle svineproduktionen bliver ofte kritiseret voldsomt af både politikere og medierne for, at der er stor dødelighed blandt smågrise. Men hvad mange ikke ved er, at dødeligheden hos økologiske smågrise faktisk er endnu højere end hos konventionelle. Dette skyldes blandt andet, at der er større fare for, at soen ligger sine smågrise ihjel, at smågrisen får infektioner eller at den fryser ihjel.  Det samme gælder også hos de økologiske høns, hvor dødeligheden er dobbelt så høj hos økologiske end hos konventionelle høns.

Politiken bragte i septembers en artikel med overskriften: ”Jeg vil hellere klippe mig skaldet end at købe et buræg”. Overskriften er udtalt af faderen i familien Dijt, der kun vil spise økologiske fødevarer. Men har man virkelig ikke fortjent at klippe sig selv skaldet eller blive hængt ud i den offentlige gabestok, hvis man ligger buræg i indløbskurven?

Svaret er selvfølgelig nej. Coop, der har ryddet hylderne med buræg i Kvickly, skrev i pressemeddelelsen for fjernelse af buræggene, at buræggene blev fjernet som et led i Kvicklys fokus på “dyrevelfærd og ansvarlighed“. Men CSR konsulent hos Coop Brian Sønderby indrømmer til et arrangement med foreningen Tværfagligt fødevareforum, at Coop ikke havde bevis for at deres initiativ om at boykotte buræg ville skabe bedre dyrevelfærd. Coop havde dog en formodning om, at fjernelsen af buræg ville skabe øget omsætning. Fjernelsen blev derfor brugt som en markedsstrategi. En strategi, som Coop har haft succes med, da Kvickly har tjent styrtende med penge på at fremstille og iscenesætte sig selv som en ”ansvarlig og etissk” butik. Jeg har i sig selv ikke noget imod, at Coop tjener penge – det er det, de er sat i verden for. Men jeg har noget imod, når Coop bilder os ind, at vi er med til at skabe en bedre verden, når vi handler i Kvickly (eller Irma). Når Coop skaber en historie om, at du er en mere politisk korrekt forbruger, når du handler hos dem. Når Coop hænger den konventionelle danske landbrugsproduktion ud i den offentlige gabestok.

Miljøargumentet
Miljøargumentet er et af de mest hørte, når man diskuterer økologi ved middagsselskabet. Men passer det, når sidemanden fortæller dig, at økologisk fødevareproduktion udleder mindre kvælstof, færre drivhusgasser og sikrer biodiversiteten? Nej. Heller ikke her er sagen så simpel.

Der er for det første ingen forskel i kvælstofudledningen og drivhusgasudledningen mellem konventionel og økologisk kornproduktion, når man måler pr. produceret enhed. Når man ser på svineproduktionen, er der endda større kvælstofudledning hos økologen end hos den konventionelle, når man måler pr. produceret enhed.

Der er heller ingen forskel på udledningen af drivhusgasser på konventionel og økologisk landbrug. Det er kun indenfor mælkeproduktionen, at økologoerne udleder mindre. Der er derfor ingen lighedstegn mellem økologisk fødevareproduktion og mere bæredygtigt miljø.

Irma har i sidste uge fjernet al mel uden Ø fra hylderne. Der er ingen tvivl om at økologisk korn er rigtig godt for alle smådyr, vandplanter og fisk i de danske vandløb. Men – for der er et men. Det vil kræve mere landbrugsareal for den samme mængde produktion at producere økologisk korn frem for konventionelt, og derfor vil biodiversiteten samlet set falde, hvis alle butikker går i Irmas fodspor. Det vil med andre ord sige, at verden vil få mindre natur.

Ønsker vi mere biodiversitet og natur peger professor i afgrødevidenskab Jens Carl Streibig derfor på, at vi i stedet for at dyrke økologiske fødevareproduktion skal effektivisere og producere mere intensivt på allerede eksisterende landbrugsjord. Vi skal altså høste mere pr. hektar i Danmark og Europa. Konsekvensen ved ikke at producere effektivt på eksisterende landbrugsjord er nemlig, at man blot vil inddrage mere jord i smukke naturområder og regnskove i blandt andet Asien og Sydamerika.  At tro at økologi vil rede verdens miljø er derfor blot naivt.

Viden eller værdi?
Når vi politisk korrekte unge i aften lægger hovedet på puden, og endnu engang har et køleskab fyldt med økologi, så er den gode samvittighed måske ikke så god, som den plejer at være. For som dette blogindlæg har påpeget, så kan køb af økologiske fødevarer ikke fungere som aflad for det det moderne menneske. Økologimærket i sig selv gør hverken os eller verden bedre. Økologi kan meget, men det kan ikke alt.

Når FCK og Brøndby i dag udspiller sit derby, vil du kun holde med et af holdene. Men det er desværre kun i sport, at verden kan være så simpel. Som i så mange andre aspekter i livet er fødevareproduktionen heller ikke sort/hvid. Vi må derfor gøre op med den danske økologi-fetich og gå mere pragmatisk til dan danske fødevareproduktion. Vi bør bruge de forskellige styrker i den økologiske og konventionelle fødevareproduktion i stedet for med hovedet under armen at kaste vores hårdt tjente penge efter alt, der hedder økologi. Det er ikke mærket på gulerødderne, der gør dig til et godt menneske.

51 kommentarer RSS

  1. Af Søren Von Marx sørensen

    -

    Et indlæg værdig af dansk landbrugs organisation “lad os sælge den opdrættet forgiftet pattegris til forbrugerne men selv spise lille George opdrættet ude i den organiske køkkenhave”. Nu kommer Iben jo fra et landbrug og undertegnet tilbragte de fleste ferier på et sådan i Nordjylland som barn. Sådan foregår det der!

    “Uden bevis for at det nytter” Iben

    Jo, det er bevist at det “nytter” naturen med mere organisk landbrug og det nu lavere brug af pesticider i dansk landbrug end før i tiden! Naturen har det bedre, vandet er blevet renere og uden tvivl er verdens højeste kræft rata -dk- udover livsstil også relateret til dansk landbrug og tiden før der kom mere kontrol med pesticider!

    “Dødeligheden dobbelt så høj hos økologiske høns end burhøns” Iben

    Ja, ræven og livet tager sin del! Et liv levet i forudsigelig forpestet borgerlig pesticider, eller fri under åben himmel med diverse fare ved jeg godt hvad jeg vil foretrække, hvad smager bedst, hvad er sundest og hvad er bedst dyrevelfærd!

    Økologi, miljø og økonomi!

    Nej, pesticider er dårligt for det hele.
    SR regeringen kom med en analyse af at dk ved en 100% økologisk omstilling kunne langt tjene mere til betalingsbalancen. Deri ikke beregnet besparelser på miljø rengøring, bedre sundhed og bio diversitet!

    Nu er det jo især svinebrug som belaster miljøet i dk!
    http://www.information.dk/525451
    Men hvis vi alle spiste mindre kød-især svinekød-vil helbredet og sundheden stige merkant.
    En lille ko kan faktisk brødføde 24 mennesker på et år, hvis dens græsning blev omdannet til afgrøder.

    Økologi og viden!

    Der er bevisthedsudvidende kemikalier og om disse er gode eller dårlige skal jeg ikke diskuttere her. Men pesticider og anti-biotika i hvad vi spiser, ender med at blive vores alles død.

    Ps også indlæg i dit gamle indlæg?

  2. Af Jørgen F.

    -

    Er man ateist eller troende? Er man aseksuel eller har man bare ingen kæreste?

    Vi er dyr, vi har drifter og når vi forkaster et trosparadigme – så substituerer vi lynhurtigt og finder en ny frelsende livsideologi.

    Og ungdommen af i dag bilder sig fortsat ind, som alle tidligere generationer, at deres trosretning er finere , bedre og mere forstandig end tidligere. Finder nye smarte ord for deres selvopfundne irrationelle non-sekulære handlinger. Deres egne nye stammedanse.

    However – we are still the mortals. Same same.

  3. Af Jan Petersen

    -

    Kampen mellem konventionel / økologisk fødevareproduktion er et simpelt spørgsmål om, hvilken af de to der har mest medie rygvind.

    Det er ret ligegyldigt, om grøn produktion nu også er miljøvenlig. Det er et spørgsmål om idealistisk overbevisning. Og den rette tro piller man ikke ved. Slet ikke hvis forudsætningen er, at to plus to er lig med tre eller fem – men aldrig fire!

  4. Af Mads Worm

    -

    Et ualmindeligt unuanceret indlæg, som nærmest kun kan beskrives, som værende et naivt og mislykket forsøg på, at forsvare dine forældres erhverv – et erhverv som har så mange miljømæssige og økonomiske bivirkninger for Danmark, at man hvis skal være datter af en svinefabrikant, for at kunne se fordelene ved.
    Du nævner ikke MRSA én eneste gang i dit indlæg, men det er vel også bare noget økologerne har opfundet?

  5. Af jens ag

    -

    @Mads Worm,
    Hvad artiklen heller ikke nævnte var at vores økofantisme betyder at dansk korn har 40% mindre protein end EU’s gennemsnit. Det betyder i simpel fremstilling at hvis vi antager at den danske kornproduktion svarer til vores befolknings behov, så kunne vi alternativt brødføde 3000000 mennesker ekstra uden “økologi”. Nu snakker vi meget flygtninge i øjeblikket, og jeg tror at mad til 3 mio mennesker ville gøre verden meget bedre end at et subset af Danskere kan få deres økologiske speltmel.

    Hvad artiklen hellerikke nævnte er at de “onde” menneskers æg (fra burhøns) har væsentligt lavere sygdomsindhold. Du kan rolig bruge rå æggeblomme fra buræg medens det er hazard at gøre det med de “gode” menneskers æg.

    De “gode” mennesker går naturligvis også ind for bioetanol, selvom det driver fødevarepriser og fødemangel op i verden. De “onde” mennesker synes normalt at det er bedre at brødføde sultne mennesker, men det er nok fordi vi ikke har hørt nok følelsesporno fra alternativerne.

  6. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt et glimrende indlæg som fortjener ros! Men som med al anden debat idag er der ingen gylden mellemvej. Man er enten for eller imod – desværre. Så argumentet om svineavlerens datter vil nok være fremherskende!

  7. Af Søren Jensen

    -

    “Gode mennesker køber økologiske gulerødder, og onde mennesker køber konventionelle. Sådan bliver økologidebatten ofte fremstillet af medierne, af politikerne og af os selv”

    Prøv at komme med nogle konkrete eksempler på den indledende påstand.

  8. Af Søren von Marx Sørensen

    -

    Mads Vorm

    Blot fordi Iben er næstformand for “fødevareforsyningen tværfagligt” 🙂 og født i svinefarmsindustrien er det for groft at mene at men ikke kunne være saglig kritisk uden hensyn til egne interesser! Dette er teoretisk en mulighed, men nok sandt at landbrugssektoren er en af de områder dette “faglige objektive” ses mindst!

    Ps og indlæg i filteret?

  9. Af Henrik Knage

    -

    Det er jo rigtigt som der mere end bliver antydet, at summen af laster er konstant. På den ene side står der nogle forbrugere, der tror på økologi – selv om det ikke kan bevises, at det samlet set skulle være sundt, samtidig med de fornægter at tro på Gud – som heller ikke kan bevises.

    Forbrugere er efterhånden degraderede til forsøgsdyr – for fødevareindustrien, uden de aner det, og halser rundt i supermarkedet og leder efter ”nøglehulsmærker” og ”svanemærker” som en flok godtroende får.

    Med den selvdestruktive tilgang til tilværelsen, er det muligt at udrydde den halve befolkning, fordi den halve befolkning har stirret sig blinde på nøglehulsmærker, som kristne stirrer sig blinde på kors.

    Den tidligere sundhedsminister ”Komiske Dan” er et katastrofeeksempel på en minister der med en akademisk uddannelse, uden erfaring overhovedet skal ”flytte rundt på” et milliardbudget med mange arbejdspladser som landbruget jo er, og som bare står og gnasker gulerødder i sig i Brugsen, samtidig med at han nærmest gør konventionelle landmænd til kriminelle, der kun er ude på at ødelægge naturen.

    Hvis man virkelig vil noget med det der enten eller, så burde de der går op i fødevaresundhed i stedet begynde at kikke på biodynamisk landbrug, for det er noget helt andet end økologisk landbrug.

    Det kan til gengæld bevises, at hvis man før skulle spise 4 økologiske gulerødder for at blive mæt, så behøver man kun 2 biodynamiske gulerødder for at opnå samme mæthedsgrad.

    Det samme gør sig gældende med kød osv.

  10. Af Jan Petersen

    -

    Håndplukkede “eksperter” kan stort “bevise” ALT, hvis der bare klinger nok klejner i kassen!

  11. Af jens holm

    -

    Mener økologi bør bruges til noget helt andet end al den gøgl.

    En række arealer burde fratages til anden anvendelse en konventionelt. Det er alle de områder, som man idag søger at beskytte med stabler af umulige regler inkl. det med randzoner.

    Man bør bytte jord, så jordbrugerne der ikke får tab og lidt efter lidt. Det omfatter naturligvis, hvor der er grundvand på spil.

    Man kan så løse en smule op på de ikke sårbare områder.

    Så de økologiske er, hvor der ikke er andre farbare metoder. De afsatte arealer kan så også bruges til høst af græs, afgræsning og skovrejsning. Man kan nogle steder opsætte vindmøller. Der er jo god afstand til andre.

    Og mere. Hvorfor bevare så mange heder, når den naturlige danske plantevækst er skov. Hvorfor foreslå hjørner af velplantet statsskov skal omlaves til vildnis, når der mangler skoverejsning i følge andre planer..,.Jeg forstår det ikke. Er det til en slags hjørne-Zoos til ulve, bjørne, vildt vandaliserende vildsvin, vaskebjørne, bævere.og moskitoer.

    Så økologi bør være, hvad der rentabelt kan produceres på det andet og kun lidt håndøre-tilskud på det anviste marginaljord. I øvrigt er, hvad økologisk er, meget forskelligt fra land til land. End ikke en friskfanget laks fra strand er økologisk, da man ikke ved, hvad den har spist.

    Væk med fanatismen og økenbæet. Hvorfor er økologi trods megen medvind ikke slået igennem på verdensplan af fanatikere.

    Ethvert konventionelt landbrug bør straks lukkes ned, når det har mere end 15 K3´er.

    Væk med ignoranter og fanatikere her som andre steder.

  12. Af bro Benno

    -

    Ihh altså da også. Gør hvad du vil! WHO CARES! Æd hvad du vil og vær total ligelglad!!
    Mere er der ikke at sige. Ryg, drik, æd, lev livet – HYG DIG !

  13. Af Uffe Staulund

    -

    @ Mads Worm,
    Det var dog et ubehageligt svar, du giver Iben Krog Rasmussen.
    Hun har et ganske udemærket indlæg om økologi, som er et hot emne i dag. Og der er al mulig grund til at diskutere dette emne, uden at blive personlig mod Iben.Uffe
    Salig PH erklærede at når han hørte ordet kultur, så greb han efter sin pistol. Sådan har jeg det, når jeg hører og ser ordet økologi.
    Man må som forbruger kunne stole på, at alle fødevarer der sælges i Danmark, ikke er giftige. Bevidst eller ubevist. Der er ingen butikker, som sælger forgiftet mad. Vi har en mængde styrelser som holder øje med de madvarer som sælges .Der bruges milioner på at sikrer at vi får mad der ligger inden for de gængse grænser.
    MRSA burde ikke kunne forekomme i økologiske svinebrug, hvis der gør det,så bliver der skredet ind overfor det.
    Det er forbrugerne som kræver billigt kød, og det lægger pres på svineproducenterne.
    På Netflix er der en film ved navn: Cowspiracy.
    Se den og bliv vegetar

  14. Af Helge Nørager

    -

    Alle kan prøve på at være et godt menneske, ikke specielt noget med madvaner eller størrelse af tegnebog.
    Alle kan forsøge.

  15. Af Jakse Jensen

    -

    Er enig i sidste konklusion, det holder ikke at være religiøs. Derudover vil jeg fortsætte med at prioritere økologi, med viden om at det ikke er perfekt. Der er fint med grænseværdier og lign. men de tager ikke høje for ophobning mv. i kroppen. Er sikker på at man, som med andre stoffer, langsomt vil finde flere uhensigtsmæssigheder. mht. naturen så bryder jeg mig ikke om firmaer som vil have patent på afgrøder og sprøjtemidler, og sagsøger folk som er økologiske i fx. USA. Round up er også blevet forbudt i flere lande, og i dk sprøjter man med det lige før høst. At købe økologi er altså også en protest mod industrien og stadig klammere madvarer og måder at producere dem på! Hvis vi altid køber billigst får vi varer, dyrevelfærd, natur mv. derefter. Jeg kan sagtens se ulemper ved økologi, men artiklen her er altså ret ensidig hvorfor jeg må forsvare valget.

  16. Af Jakse Jensen

    -

    Vi gider ikke være forsøgs dyr. Økologi er lige så meget en protest mod industrialiseringen af landbruget og produktion af klamme fødevarer, kød tilsat lage, skylet i ammoniak 20 gange mv. Grænseværdier osv. er fint, med som regel kommer problemer først senere og forskere undervurdere ophobning mv. Hvis vi altid gik efter pris kunne vi ligeså godt æde kattemad. Der er mindst ligeså mange problemer med konventionel landbrug som ved økologisk. Men lad os ikke være religiøse

  17. Af Axel Bomholt

    -

    Det er herligt med ungdommelige indlæg om økologi, men det er beskæmmende, at der ikke kan skelnes mellem ligge og lægge. En griseso kan ikke ligge sine grise ihjel , men lægger dem ihjel . Derefter ligger den på de døde smågrise. Få det nu lært.
    Axel Bomholt

  18. Af Henrik Schultze

    -

    Videnskaben finder at flere og flere kræftsygdomme er forårsaget af infektioner .
    Infektioner som overvejende bekæmpes af pesticider og vaccinationer ( bl.a. livmoderhalskræft , anal og halskræft).
    Mange andre sygdomme som parkinsonisme og sclerose er også mistænkt for infektiøs årsag.
    Derfor er frygten for pesticider kontra infektioner helt absurd og til tider nærmest religiøs , som bl.a, Mads Worm ovenfor er udtryk for.
    Det er selvfølgelig ikke statistisk significant , men i min nærmeste familie er det de økologisk orienterede der alt for tidligt er døde af uforklarlig kræft og neurologisk sygdom.
    Der er intet videnskabenlig bevis for at økologisk mad er mere sundt end mad der er bakterie og virus fri mad pga pesticider.
    Det kræver statistiske beviser , hvis det skal bevises at økologi er specielt sundt.
    De beviser findes ikke , så at påstå at økologisk mad er sundere end anden mad er rent bedrag.

  19. Af Birthe s-O

    -

    Bortset fra ligge og lægge-dumheden, som også irriterer mig, så synes jeg, det er et godt indlæg. de ting der p egesborg på fx med toksiner i korn, sygdomme hos burhønsp vs fritgående høns og behov for større landbrugsareal ved
    økologisk drift end konventionel drift er dokumenterede. Det er etvegoistisk ’småland’, der ønsker sig den vej.

  20. Af Henrik Schultze

    -

    Axel Bomholt
    Bedreviden er pinlig , specielt når man ikke har ret.
    “lægge sine grise ihjel” !!!
    Iben – flot indlæg!

  21. Af Jens Colding

    -

    Det hedder faktisk, at en so ligger sine grise ihjel trods al grammatik, som jeg er velbekendt med. Kronikøren har ret. Økologi betyder en nedsættelse på 30 – 50 % af fødevareproduktionen. Man skal virkelig være troende økoflipper for ikke at ville indse, hvad det betyder for verdens hungrende befolkning.

  22. Af J Nielsen

    -

    Flot flot Alex Bomholt…
    Haha hvor dumt!

  23. Af Jeanette Mayland Olsen

    -

    Jeg er økolog.
    1) Fordi min mad skal være lavet af ingredienser, jeg forstår, hvad er. Jeg tænker ikke kun på pesticidrester på frugt og grønt, men i dén grad også på kemi i halv- og helfabrikata.
    2) Fordi de dyr, jeg spiser/spiser produkter fra gerne må have haft en rimelig tilværelse. Det er muligt den økologiske produktion har udfordringer. Jeg tror den konventionelle har flere, når vi taler basal dyrevelfærd, antiobitika(over-)forbrug og sikkert flere andre ting.
    3) Fordi jeg gerne vil gøre lidt for at sikre miljøet. Det er muligt, at det kræver mere jord at producere samme mængde korn. Men korn er heldigvis ikke hele vores fødevareproduktion. Fordi jeg er økolog, er der mange (men ikke alle) frugter og grøntsager, jeg kun spiser, når de er i sæson. Fordi de heldigvis kun kan fås, når de er. Hvor meget co2 sparer jeg jorden for, når jeg ikke skal have fragtet varer den halve jord rundt hele året? Hvor meget co2 sparer jeg jorden for, når mine fødevarer består af rigtig mad og ikke af de her kemisk fremstillede aromaer, smagsforstærkere, konservatorer og hvad de ellers hedder alle sammen? Hvor mange allergier, følgesygdomme af cocktail”-effekten” og endnu ukendte konsekvenser af den konventionelle fødevareproduktion, sparer jeg mit helt personlige miljø (min krop) for, når jeg er økolog?
    Ja, jeg tror oprigtigt på ovenstående. Jeg tror også på, at der er rigtig mange faktorer, der spiller ind i den helt nødvendige stillingtagen til vores mad. For nogle er det budget, for andre tilgængelighed, for atter andre noget helt tredje. At velovervejet omkring sin mad handler ikke om at være “frelst”, men om ikke blit at være en bevidstløs forbruger, der bare losser ned i indkøbskurven.

  24. Af Lasse Sørensen

    -

    @Jeanette

    “Hvor meget co2 sparer jeg jorden for, når jeg ikke skal have fragtet varer den halve jord rundt hele året?”

    Det korte svar er “forsvindende lidt”. I Danmark bor vi under 6 millioner mennesker. Det er ca. 1/6 af hvad der bor i Tokyo alene. Om vi alle så fik fløjet dine konventionelle gulerødder fra sydspanien til København 2 poser ad gangen, så er vi så få mennesker i dette land at det ingen indvirkning har på Jordens klima!

  25. Af Henning Svendsen

    -

    Enforhenværende miljøminister Karen Ellemann blev afsløret med burhøne æg i husholdningen også hun mente at økologi var et bluffnummer og nu får vi det -sort på Hvidt, fra en ung fremadstræbende studerende ,nu mangler vi bare de første dødsfald.

  26. Af Mikkel Wallentin

    -

    Man skal ikke være frelst, men man skal heller ikke løbe med en halv vind. Risikoen for at finde svampegifte i økologisk havregryn er lavere end i konventionelle produkter. I det hele taget er der færre svampegifte i økologisk korn, hvilket kan læses i en sammenfattende videnskabelig artikel fra 2012: “lower levels and lower risk for contamination with deoxynivalenol in organic grains than conventional alternatives” http://media.dssimon.com/taperequest/acp75_study.pdf Om forskellen er sundhedsmæssig relevant er tvivlsomt, men der er altså ingen grund til at undgå økologiske havregryn.

  27. Af Ivar Thyssen

    -

    Der findes absolut intet grundlag for udtalelsen om, at økologiske dyr har haft et bedre liv. Som tidligere producent af smågrise på friland, vil jeg påstå, dels at mine dyr havde et sundere liv end min økologiske nabo, som brugte langt mere antibiotika pga sygdom, dels at den økologiske smågriseproduktion er regulær dyremishandling, hvor søerne overdies, så de tager deres huld, og dermed evnen til at komme sig inden næste faring.

  28. Af Henrik Knage

    -

    Nej – der er overhovedet intet belæg for, at økologiske fødevarer samlet set skulle være sundere, og at dyrene skulle have et bedre liv, som økologiske.

    Det må sådan set formodes, at inden en høne når at blive burhøne, har den først været kylling, og man sætter så vidt jeg ved ikke kyllinger i bure.

    Hvis man undlader at købe buræg, så får burhønsene et ringere liv, på samme måde som når man boykotter nødhjælp til Afrika.

    Det går altid ud over de forkerte.

  29. Af Mikkel Festersen

    -

    Jeg kan personligt bedre lide øko-riskiks

  30. Af Mikkel Festersen

    -

    Men gulerødder har jeg ingen holdning til

  31. Af Louie Fung Nørskov

    -

    ja

  32. Af Henrik Knage

    -

    Det vil samtidig heller ikke undre mig et hak, hvis det skulle vise sig, at de der råber højest om økologi og går rundt som frelste engle i gadebilledet, viser sig at have aktier i medicinalindustrien, sprøjtegiftindustrien, samt våbenindustrien.

    Enten direkte, eller indirekte.

  33. Af Flemming Hansen

    -

    Ja og efter os kommer syndfloden?+??

  34. Af Henrik Knage

    -

    Når der tales dyrevelfærd og økologi, så tror jeg mange forbrugere vælger, at vende det blinde øje til, hvilket er helt naturligt, for så bliver man ikke så skuffet når man sætter tænderne i en økologisk kylling der har haft en smertelig opvækst med alt for meget kød, og grotesk tung benopbygning, som vægten af kød i forhold til krop, viser sig ikke at være ”bæredygtig”. De tilbringer deres sidste dage liggende fladt på jorden, og hvis de skal have vand og foder slæber de sig af sted og klasker økologiske som de er, sammen ved fodertruget.

    Det er en fremavlet art af fjerkræ, der tager sig godt ud i en køledisk, men som reelt ikke ville kunne klare sig i naturen.

    Der findes så en fransk art af kyllinger der også er økologiske, og som godt ville kunne klare sig i naturen, da de har nogle helt andre egenskaber og som skulle være de bedste, som man kan købe for penge; men de kan ikke sælges, i alt fald ikke i England, fordi de har den kedelige egenskab, at de har sorte ben, og det vil englænderne ikke have.

    Man kan derfor ikke udelukke, at mennesker er større vanedyr end kyllinger, og som har vanskeligt ved at finde ud af hvad der er op eller ned, hvad angår økologi.

    Men bare rolig det er ikke Gud der styrer det der, det gør fødevareindustrien, sammen med politikerne.

  35. Af P Christensen

    -

    Økologi er stadig alt for dyrt for mange.

    Men der er en løsning…….mon ikke de liberale i Venstre kan give os
    et økologifradrag ?
    Så er det jo næsten gratis. Ligesom med de polske håndværkere !

  36. Af Henrik Knage

    -

    Go idé, men så skal vi først have en so til at lægge og die sine pattegrise, og en doven slambert til at sætte sig ihjel i sin lænestol, en høne til at ligge æg, samt en bonde til at ligge læggekartofler.

    .

  37. Af Henrik Knage

    -

    Det kan for øvrigt godt undre en hel del i et land der er så bange for at høre Amen i kirken, lader sig tvangsfodre med hallal – slagtede kyllinger og anden kød, hvor der står en troende muslim med en kniv i hånden, og vrøvler noget uforståeligt nonsens på arabisk.

    Der er vist nok kun ét enkelt slagteri i Sønderjylland, hvor man stadigvæk kan få en ikke hallal – slagtet kylling i hele Danmark. Det burde forbydes, at tvangsfodre danskere med Koranens middelalder – vrøvl på den måde.

  38. Af Allan Gammelgaard

    -

    undskyld på forkant Søren Von Marx Sørensen, men ny syntes jeg du har lidt fordomme og dømmer Iben for at komme fra landet og med den tilgang får vi jo ikke en saglig diskurtion eller kommer frem til nogen fornuftige løsninger, så jeg syntes du skal ligge dine fordomme på hylden inden du deltager i en debat.

    Du jo sikkert sådan en type der elsker at have ret og altid har ret så du har selvfølgelig ikke behøvet at tjekke op på hvordan det danske konventionelle landbrug fungere nu om dage. og ja naturen er blevet meget sundere men det skyldes ikke økologi det skyldes man er blevet mere fornuftige og har udviklede regler og nye typer sprøjte midler der ikke forurenere på samme måde. undskyld mig men du burde slet ikke deltage i en diskurtion når du tror at der ikke er sket nogen udvikling inden for konventionelt landbrug de sidste 20 år. naturen er da ikke blevet sundere på grund af økologi hvor naiv er du lige?

    landbrug har aldrig og vil aldrig være naturligt så ladvær med at tving det til at være det.
    der er dårlige og gode ting ved begge typer landbrug.
    Steppe fugle og hare killinger bliver rivet til døde i økologisk
    Der pæstecider i konventionelt.
    Der over det dobbelt antibiotika i økologi pga af svampene.
    osv osv det er ikke særlig sort/hvid diskurtion det her.

  39. Af Henrik Knage

    -

    Om under 5 år, så er der 6 mill. konverterede muslimer i Danmark p.g.a. frivillig indtagelse af hallal – slagtede/forurenede økologiske kyllinger og lammekoteletter – stoppet direkte ind i gabet, ned gennem spiserøret, hvor hele herligheden ender i vommen på danskeren, med hallal – forstoppelse til følge.

    Jeg lå på hospitalet sammen med en muslims mand engang, der larmede helt utroligt, enten var det hans 1000 venner samt hans familie der besøgte ham på alle tider af døgnet, eller også var det hans luft i maven. Han larmede ligesom en ko med trommesyge og hans mave var udspilet som en luftballon, så den ikke engang kunne skjules under dynen.

  40. Af Henning Thorsen

    -

    Tak til Iben Krog Rasmussen.
    Endelig en røst fra fra den anden side.Det er fremherskende at økologi tilhængere har en tilgang til økologi som nærmer sig en religion, uden at sætte sig ind i hvad forskellen på økologist og konventionelt landbrug er .Der er ingen dokumentation for at økologiske fødevarer er sundere end konventionelle.Det er en anden måde at at drive landbrug på.Coop løber efter sine potentiale “kunder”og bilder dem ind at økovarer er bedre og sundere.Det er vildledning.

  41. Af Henning Thorsen

    -

    Tak. Godt skrevet Iben.

  42. Af Poul Borup-Andersen

    -

    Her kommer fakta: Klippet i Lis Mikkelsens JP artikel den 10-01-2015
    ……Beregninger fra Sverige viser, at vi får 15.000 gange så mange naturlige giftstoffer i os (ved økologi. red. Poul), som vi får pesticider via de sprøjtede fødevarer.

    De naturlige giftstoffer, som vi får i den mad, vi spiser daglig, er 1.500 mg. Pesticidindtaget i maden pr. person pr. dag er mindre end 1 mg. Måske ville det være sundere at satse mere på planter, der var kemisk rensede, frem for at satse på planter med naturligt giftstof.
    Artiklen:
    http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE7349460/S%C3%A6t+min+andel+ind+p%C3%A5+pointkontoen/
    God læselyst…for hermed er problematikken afklaret!

  43. Af Svend Hansen

    -

    Måske er der håb endnu, når vi har unge mennesker som de to fra ”Millennials”, som er uforfærdede og uimponerede af den politisk korrekte, manipulerende, fundamentalistiske øko- religion, hvor “Gutmenschen” flokkes og messer deres ”Mantraer”.
    I stedet for at lave dogmeregler for fødevareproduktionen, så kunne man fokusere på den reelle kvalitet af det vi kommer i munden. Det ville også forbedre kvaliteten på noget af det der kommer ud af munden igen.

  44. Af Ikke alle elsker økologi! | madmarkedet.dk

    -

    […] ‘Køb økologi og vær et godt menneske’ blev offentliggjort i Berlingske den 8. november […]

  45. Af Martin H Jakobsen

    -

    Kære Ida
    Du skiver om dig selv;
    ”min ungdommelige idealisme tror stadig på, at vi gennem samtalen kan gøre hinanden klogere og Danmark til et bedre sted.”

    Jeg undres over hvad du mener med ”ungdommelige idealisme”
    Din artikel forgiver at bygge på fakta og rationelle argumenter. Sjovt at alle argumenterne, stort set er imod økologi. Hvad er det for en ”idealisme” du her repræsenterer? Dine første 2 afsnit er stort set alle påstande. Måske ” baseret på værdi frem for viden”

    ”samtalen kan gøre hinanden klogere”. Jeg kan ikke se hvor du indgår i en samtale med din “modstander”. Du starter med at dele verden i ond og god, sort/hvid, enten er du imod os eller også er du med os. Ikke et udgangspunkt som fremmer en samtale. En samtale som skal gøre os alle klogere er for mig en, hvor man lytter til hinanden og ikke møder modstanderen med fordomme.

    Den eneste måde jeg kan fortolke ”ungdommelige idealisme” er at du bruge ”værdi-ord”, som du ikke selv lever op til.
    Det er lidt skræmmende, når du underviser i National Forvaltning

    MvH Martin

    PS Jeg køber økologi – ikke for at få aflad, ikke fordi jeg tror det redder verden eller for at være politisk korrekte – til din orientering 😉
    Fri mig for din dogmatisering, eller din sort/hvid fremstilling af verden – det skaber for mig at se, ikke en ordentlig samtale eller et bedre Danmark.

  46. Af Knage Henriksen

    -

    @Henrik Knage
    For at være sikker på hvad du mener er det så rigtigt at om under 5 år, så er der 6 mill. konverterede muslimer med luft i maven der larmer som en ko med trommesyge der frivilligt indtager hallal – slagtede/forurenede økologiske kyllinger og lammekoteletter – stoppet direkte ind i gabet, ned gennem spiserøret, hvor hele herligheden ender i vommen på danskeren, med forstoppet hallal.
    Det giver luft i familien når den er på hospitalet med 1000 venner der ikke engang kunne skjules under dynen med samt familien der kommer luft i maven på besøgende eller besøgende den lufttige familie der er kommet på hospital, var det lige sådan det var, eller er det trommesygen der har konverteret til hospitallal!

  47. Af Karsten Bie Jensen

    -

    Køb de varer som ser indbydende ud og passer til husholdningsøkonomien –
    det er forbruger frihed !!!!

    Negativitet , fanatisme og angst er langt mere skadeligt end mad og drikke.

    Trends kommer og går…

    Cheers

    PS. Danskere udgør ca 0,8 promille af jordens samlede befolkning : http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=19005

    Der bliver ofte diskuteret , som om hele universet udsprang fra Danmark.

  48. Af Henrik Knage

    -

    @ Knage Henriksen

    Da de kom kørende med ham med de 1000 venner, så troede jeg de kom kørende med en selvdød flodhest, der var død i Tanzania, og samlet op af Nilens vande i Kairo.
    Efter noget tid begyndte han dog at tale, og fortalte at lægerne mente der var noget galt med hans mave.
    I så fald var der noget galt med det hele, for der var ikke andet end mave, i stil med en kuglerund radarstation, af samme type som Danmarks svar på 4 F16 fly.

  49. Af Ingen skal tage vores kød fra os | Millennials

    -

    […] Læs også: Køb økologi og vær et godt menneske […]

  50. Af Jan Petersen

    -

    Nogen her der er uptodate med, hvad økologisk fransk står i – med eller uden gebis? 🙂

  51. Af Svend Hansen

    -

    Jan Petersen
    Efter prislisten er det 69 € uden sprøjtning 🙂

Kommentarer er lukket.