Ny fødevarepolitisk tænketank vil gøre op med sort/hvid debat

Af Iben Krog Rasmussen 7

Danmark har i denne uge fået sin første og eneste uafhængige, fødevarepolitiske tænketank. Tænketanken Frej vil sikre nuancerne og fagligheden når politikere, medier og forskere beskæftiger sig med miljø- og fødevarepolitik.  

Jeg er fra en landbrugsfamilie på Lolland. Begge mine oldeforældre var landmænd. Min morfar var landmand. Min farfar var landmand. Min far er landmand. Hverken jeg eller mine brødre skal dog være landmænd, og da jeg flyttede fra Lolland til København, var jeg så færdig med dansk landbrug. Jeg var træt af altid at skulle diskutere svinepriser ved aftensmadsbordet, snakke om roekørslen til julefrokosterne og træt af at min far syntes, at det var vigtigere at tjekke vejrudsigten på DMI end mit karakterbevis. Jeg skulle videre. Jeg skulle til København. Jeg skulle finde mit eget.

Som mange nok ved er det svært at bryde den sociale arv, æblet falder aldrig langt fra stammen og alt dette der. Der gik derfor heller ikke lang tid i hovedstaden, før jeg begyndte at engagere mig i fødevaredebatten. Det var for vigtigt til at lade være. I København blev jeg nemlig mødt af et syn på dansk landbrug, der var fundamentalt anderledes end den virkelighed, som jeg havde oplevet i min opvækst på Lolland. Det blev ikke bedre, når jeg åbnede avisen, hvor fødevaredebatten var præget af en enten-eller-logik. Grøn eller sort. Økologi eller konventionelt. Landbrug eller ikke-landbrug.

Det fik mig for to år siden til at tage del i etableringen af foreningen Tværfagligt fødevareforum (TFF), der havde et mål om at højne og nuancere fødevaredebatten. TFF må i høj grad siges at have nået sit mål, men der er stadig lang vej igen. Jeg har derfor sammen med tre andre enormt ambitiøse og dygtige piger i 20erne relanceret TFF til Tænketanken Frej.  Jeg har fundet mit eget, og det er nok ikke langt fra stammen, men det er herfra min verden går, og det er for vigtigt til at lade være.

Visionen for Frej er at skabe balance mellem produktionen af fødevarer til den stadigt voksende befolkning og brugen af jordens begrænsede ressourcer. Det er noget, som de fleste kan være enige i, men som de færreste desværre kæmper for. Debatten om fødevarer har de sidste 10 år handlet om at slå frem for at forstå. På hver sin side af fløjene har fødevarepolitiske aktører gravet sig ned i skyttegrave og kæmpet for medlemspleje frem for at kæmpe for en bedre fremtid for dansk fødevareproduktion og miljø.

I dette terræn har det været umuligt for politikerne at navigere. Skiftende fødevareministre har derfor, i mangel på bedre, vedtaget lovgivning baseret på policy-anbefalinger præget af ideologi og interesser frem for viden og visioner. Det vil vi i Frej lave om på.

Vi vil putte jord i de gamle skyttegrave. Vi tør tænke nyt og ret. I Frej har vi ikke nogen medlemmer, vi er ikke i lommen på nogen, og vi er politisk neutrale. Nok er jeg opvokset på en konventionel går med grise, men Marianne, der også er i styregruppen, er fra Amager og vild med økologi. Vi vil kunne nuancere den danske fødevaredebat, så vores politikere bliver i stand til at tage bedre politiske beslutninger.

Vi tør i Frej godt sige, at udfasningen af burhøns ikke skaber bedre dyrevelfærd, selvom Dyrenes Beskyttelse siger noget andet. At genmodificering i fødevareproduktion har en række positive egenskaber selvom Danmarks Naturfredningsforening siger noget andet, og at landbrugets gæld hovedsageligt er deres egen skyld, selv om Landbrug & Fødevarer forsøger at sige noget andet.

De eksisterende organisationer kender godt sandheden. De kan bare ikke sige det i frygt for at miste medlemmer.

Vores mål er at skabe en konstruktiv fødevaredebat. At skabe Danmarks første uafhængige fødevarepolitiske tænketank er første skridt på vejen. Jeg har ikke været med til at stifte Frej for at gøre min familie fra Lolland stolt. Jeg har gjort det fordi en konstruktiv fødevaredebat er vigtig. Den betyder noget. Kun gennem en konstruktiv debat kan man fremme politisk innovative løsninger med samspil mellem både miljø, natur, klima, dyrevelfærd. Løsninger ikke kun Produktionsdanmark har behov for, men som hele verden, der skal brødfødes, har behov for. Det er for vigtigt til at lade være.

 

Faktaboks om Tænketanken Frej 

Tænketanken Frej blev dannet i september 2016 som en relancering af studenterforeningen Tværfagligt Fødevareforum. Erfaringerne fra arbejdet i foreningen gør, at stifterne af Frej ved, at hvis de rigtige rammer for fødevaredebatten opstilles, vil kvaliteten af debatten højnes og reelle politiske løsninger, der omfavner både miljø og landbrug, kan udtænkes. Udover de fire stiftere drives Frej af ca. 15 frivillige, der arbejder målrettet inden for hvert deres område. Tænketanken består desuden af et Advisory Board med bl.a.: Anne Ahrnung (Viceadministrerende Direktør Landbrug & Fødevarer og Direktør i SEGES), Stiig Markager (Professor på Institut for Bioscience, AU) og Thomas Roland (CSR-chef COOP). Læs mere på Frejs hjemmeside: www.taenk-frej.dk eller på Facebook: Taenketanken Frej.

7 kommentarer RSS

  1. Af Vivi Sektorsen

    -

    Vil I også befri burkaninerne fra burkaerne?

  2. Af Børge Jørgensen

    -

    Befri os for sort- hvid debat- det vil aldrig gå godt – et multikulturelt samfund vil altid mislykkedes – se bare på USA og europa – lad de sorte og brune bo i de landområder, hvor de de nu engang tilhører- og de hvide i deres – alt andet er en katastrofe. !!

  3. Af bent rasmussen

    -

    Som sædvanlig har partierne, regeringen og medierne samt fødevarestyrelsen og sundhedsstyrelsen SVIGTET og SNORKSOVET, mens de multi-resistente bakterier fik lov til at brede sig…. sammen med diverse forringelser af fødevaresikkerheden. Men fint hvis Frej kan være med til at vække de sløve padder der alt for længe har ladet stå til.

    Men I får det nok ikke nemt. Demokratiske debatter manipuleres ofte groft, sandheden er ofte ilde hørt, ytringsfriheden bekæmpes flittigt, og medierne er i det hele taget tunge at danse med. Og i zombiernes og de levende dødes blå og røde stuer, er de komplet ligeglade med det danske folks nutid og fremtid.

  4. Af bent rasmussen

    -

    Hos SG foregår der en fuldstændig skamløs manipulation af debatten. Det samme foregår på flere andre blogs. Er tante B overhovedet borgerlig, eller er man et skabsradikalt medie der lever i sin egen åndsformørkede fantasiverden?

  5. Af J. Hanse n

    -

    Da undertegnede bar barn blev man altid truet med, at man skulle ud og tjene hos flæskebønderne.
    Hvis man ikke artede sig.
    Men modbydelige trusler som uden tvivl har sat psykiske spor hos de truede.
    Selv meget uartige børn må man ikke true med den slags.

  6. Af Jan Petersen

    -

    Ny tænketank – ikke flere muslimske burhøns klædt ud som hættemåger – alternativ burkinier – alternativ enmandstelt hvor kun øjne er fri. Det må da være en tænketank, enhver G-string klædt dansk hjernedød perlehøne kan tilslutte sig? 🙂

  7. Af Dorrthe Kreutzfeldt

    -

    Hvem er det Frej føler sig uafhængige af?

    Er det politikere, lobbyister, kapitalinteresser , fødevarerproducenter, medicinalindustrien?
    Når jeg ser på mellemmerne af Frejs Advisory bord (rådgivende forsamling) består den vist ikke af andet end de ovennævnte og en enkelt uorganiseret landmand.

    Og hvordan skal forsamlingen bringes i spil i tænketankens arbejde?

    Det bliver spændende at følge……

Kommentarer er lukket.