Besat af ungdom

Af Katrine Blauenfeldt 36

Jeg har fødselsdag i dag. Jeg fylder 29. Kun et enkelt år tilbage i 20erne. Jeg har allerede modtaget en del beskeder, der lyder således: ”Nå nå, så er man ved at blive gammel” eller ”Føler du dig presset over, at du fylder 30 om et år?”

Jeg er godt klar over, at det er folks måde at prøve på at være humoristiske. Lige prikke lidt til en. Et fiffigt lille drilleri. Men lige under overfladen ligger der en sandhed i de beskeder. Vi frygter at blive gamle. Man må jo ikke en gang sige ordet ”gammel”. Man er altid ”ældre”. Vi hylder folk, som har en alder, hvor vi forventer, at de har gråt hår, men som ingen har. Det forventes af os, at vi tager det som en kompliment, når vi får at vide, at vi ser yngre ud end vi er. Og jo færre rynker vi, jo smukkere er vi. Vi har alle sammen hørt udtrykket a lady never reveals her age. Hvorfor egentlig ikke? Det er selvfølgelig et retorisk spørgsmål. For vi kender alle sammen svaret. Vi lider af en højst mærkværdig ungdomsbesættelse, hvor personer har en udløbsdato, og jeg taler ikke om den dag vi dør.

Det er som om folk i 20erne er mere værd end alle andre. Man skulle tro, at det flød med guld ud af vores ører og at vores blotte tilstedeværelse i et rum kunne kurere alle for deres små skavanker. Misforstå mig ikke, jeg har nydt mine 20ere. Men jeg forstår ikke, hvorfor vi er så fascineret af ungdom. Det er ikke fordi det er et nyt fænomen. En af de mest populære bøger i verden er The Picture of Dorian Gray, som handler om en ung mand, der er besat af tanken om at kunne forblive ung for evigt. Det sørgelige er, at lige som i Oscar Wildes roman, så handler vores besættelse af ungdom om overflader. Det er ikke populært at grave dybere; så længe facaden er pæn er alting godt. Det er lige meget om du er en rådden person, hvis du har et symmetrisk og rynkefrit ansigt.

Dog er der en underlig dualisme i det at være ung. Vi bliver beundret for vores glatte og stramme hud, men vi skal holde vores kæft. Udtaler vi os om noget, der er mere kompliceret end make-up tips bliver vi grint af hånligt, og får at vide, at det er lidt nuttet, at vi forsøger at blande os i en indviklet debat. Men samtidig får vi at vide, at vi er historieløse og narcissistiske.

Det virker som om de fleste af os lider af en gennemsyrende dødsangst, som vi gør alt hvad vi kan for at ignorere. Vi er ved at skide i bukserne af skræk over at tiden går og vi alle sammen nærmer os vores evindelige død. I stedet for at fejre os selv og leve – bare leve – så har vi travlt med at koncentrere os om ikke at dø.

Gad vide om folk godt ved, at det er håbløst? Vi skal alle dø. Jeg siger det bare. Også dig. Ja, dig. Så rejs dig op og dans lidt, ryg en joint, kys med tungen, grin lidt højere og drik noget rosé. Det vil jeg i hvert fald gøre. Hurra for mig og min perfekte alder.

 

36 kommentarer RSS

  1. Af j Martinez

    -

    At fylde 3o var hårdt og tungt! 🙂

    Kvinder har jo også uret der tikker og for dem er det for de fleste barnløse med deres børnegen , en tid til inspektion af livmoder, mand og vovse ideerne..

    Dog overvejer mange dog blot at stikke hul i kondomet, eller “glemme” p pillerne i dag. .Men der skal være en ordentlig betaler i cellen…

    Dorian Gray er en fantastisk roman….

    “The tragedy of old age is not that one is old, but that one is young”
    Oscar Wilde..

    “I am not young enough to know everything.”
    Oscar Wilde

    “One should never trust a woman who tells one her real age. A woman who would tell one that would tell one anything.”
    Oscar Wilde

    “With age comes wisdom, but sometimes age comes alone.”
    Oscar Wilde

    “But youth smiles without any reason. It is one of its chiefest charms.”
    Oscar Wilde

  2. Af Flemming Lau

    -

    ” Intet er bedre for et menneske end at spise og drikke og give sin sjæl gode dage ved sin flid. Og det skønnede jeg, at også det kommer fra Guds hånd. Thi Hvo kan spise og drikke uden hans vilje ?”
    Visdommens bog 2.24. Med andre ord, lykkelig er den taknemlige !

  3. Af Ole Skovgaard

    -

    Såfremt man er nogenlunde god til, at holde sig i fysisk form og ikke drikker 12 flasker vin om ugen, tror jeg egentligt først man begynder at føle alderen trykke når man passerer de 50 år. De bedste år er som jeg ser det dem mellem 30-45 så god fornøjelse med dem. De sidste tager man med, for hvad er alternativet ? Med lidt held bliver man osse mere gnaven, sur og umulig med alderen.

  4. Af Niels Peter Lemche

    -

    Da jeg endnu ikke var femten, gruede jeg for at blive så gammel, og jeg var overbevist om, at jeg aldrig ville nå at blive tyve. Det gik jo ellers meget godt også hinsides de tredive. Så blev man fyrre og det var enden på alt; men det var det alligevel ikke, selv om Otto Leisners ‘For de unge på fyrre’ ikke var helt så morsom længere. Halvtreds blev ikke enden på alt, og dagen efter min tresårsfødselsdag, ja, der var alt som før. De halvfjerds ændrede ikke på meget, selv om selvfølgelig hele tiden at alt ændrede sig.

    Kort sagt: Man er så gammel, som man selv føler sig. Ha’ noget meningsfyldt at lave, og du opdager ikke engang, at du er blevet rigtig gammel.

    Carpe diem!

  5. Af Anders Munch

    -

    “Det er som om folk i 20erne er mere værd end alle andre”
    Nej, kvinder i 20erne er mere værd end alle andre(kvinder). Undtaget er piger mellem 15-19. En kvinde er smukkest, når hun er 19.
    “Vi bliver beundret for vores glatte og stramme hud, men vi skal holde vores kæft.”
    Stadig kun kvinder.
    “Udtaler vi os om noget, der er mere kompliceret end make-up tips bliver vi grint af hånligt, og får at vide, at det er lidt nuttet, at vi forsøger at blande os i en indviklet debat.”
    Stadig kun kvinder.
    “Men samtidig får vi at vide, at vi er historieløse og narcissistiske.”
    Suk..Stadig kun kvinder.

  6. Af Henrik Knage

    -

    Lige så længe jeg lever skønne Katrine, så beundrer jeg din ærlighed.

  7. Af Flemming Lau

    -

    Kvinder er som Chesterfields sofaer. De får karakter med alderen og de grå hår ! Beutiful !

  8. Af Henrik Knage

    -

    Kvinder er lige så forskellige som mennesker, og jeg tillader mig den luksus, at beundre Katrine, for sit frisind. Hvis man vil have en form for fornemmelse, til forståelse af nutidens politik, er man nød til at søge i fortiden – for at finde et bare nogenlunde svar – for uden fortid, der er gangbar i nutid, heller ingen forklaring, på nutid, for fortid kan ingen flygte fra, heller ikke jeg, selv om jeg gerne ville.
    Det er ganske enkelt ikke muligt, at flygte fra historien, uanset køn, IQ eller etnisk identitet, alder og farve på hud.

    Jeg er den lykkelige ejer af 1000 vinylplader fra fortiden, et suverænt anlæg, der kan formidle tonerne fra vinyl, over i diamanter – og videre ud i mandehøjtalere. Jeg har også den sejeste spolebåndoptager der lever endnu “Studer” fra Svejts – og så fortæller The Kinks og “Living On A Thin Line” resten af historien. Pladen hedder “Word Of Mouth” Kinks.

  9. Af Henrik Knage

    -

    Engang, jeg var postarbejder – da var der én anden postarbejder der så mig med det samme – han kom fra Spanien. Han sagde til mig: Henrik, i Danmark – hvor end du ønsker det, så er skjul umuligt, i Danmark. Hvis du ønsker, at leve en ubeskyttet tilværelse, så besøg min mor i Spanien – hun lever for sig selv, i bjergene. Og bjergene i Spanien – der kommer end ikke politikere, for de hader isolering – især dem fra De Radikale.

  10. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt et stort tillykke med fødselsdagen 🙂

  11. Af Henrik S

    -

    Det der undrer mig mest , er hvordan man kan blive 29 år , og stadig være så ureflekteret over livets sammenhæng.
    Men det er vel helt normalt i disse overfladiske og helt ansvarsløse tider.
    Der vil være rigtigt mange der vil få en kedelig opvågning , når realiteterne går op for dem.
    Katrine , ryg og drik du bare , for at overdøve virkeligheden, men du vil fortryde det.
    Tænk istedet over , hvad du vil med dit liv og sæt nogle mål , selvom det er rigtigt svært i disse tider.

  12. Af Kirsten Ida Isabella Holm

    -

    Hej, jeg tror det med at være fascineret af ungdom har at gøre med den nye energi, vitalitet og innovative tilgang til tingene, som de unge er vokset op med. De er mere nutidige, moderne og har blik for nye måder at gøre tingene på. Og så tror jeg også bare det er trendy at være ung

  13. Af bo nielsen

    -

    Ja, vi er besat af “de unge”. Aviserne og DR fortæller hele tiden om at nu har “de unge” overfaldet en ung eller ældre dame, nu har “de unge” været voldsomme på et hospital, nu har “de unge” kastet sten, flasker og syre efter studenter og studiner, osv. Den ungdom, den ungdom bliver da også værre og værre. Men hvem er “de unge” egentlig???

  14. Af Urban Hansen

    -

    At blive gammel er at få en straf for noget man ikke er skyldig i.

  15. Af Ib Kyv

    -

    Alle kvinder over tredive burde få en “full body transplant”, samt en ansigtstransplantation…

  16. Af Ib Kyv

    -

    I kan godt begynde at spare op til en full body transplant, hvis I gerne vil leve i flere hundrede år.

    Uddrag fra “First full body transplant is two years away, surgeon claims ” af Ian Sample, Guardian Science 25. feb 2015:

    “A surgeon says full-body transplants could become a reality in just two years.

    Sergio Canavero, a doctor in Turin, Italy, has drawn up plans to graft a living person’s head on to a donor body and claims the procedures needed to carry out the operation are not far off.

    The Italian doctor, who recently published a broad outline of how the surgery could be performed, told New Scientist magazine that he wanted to use body transplants to prolong the lives of people…”

    Hvad sker der så med folkepensionen?

  17. Af J Martinez

    -

    En af livets regler om ungdom, er at borgerlige mænd af en vis alder , bliver dybt jaloux, general ondskabsfuld mv.. på denne ungdom..Men gælder kun hvis du er kvinde i alvorlig grad!, …Dog kan MH dog godt også få et par rap…Knægte og tøser med ungdommen i tov, .Om de er ordentlige mennesker kommer helt og aldeles an på deres politiske tilhørsforhold..
    🙂

    Gnavpotterne og de andre kedelige potteplanter , vil altid gå efter den svage i debatten..Og denne er generelt den yngre..På den anden side kan en Johanne Schmidt Nielsen, Eller pernille skipper jorde de bedste her i intellektuel know how…Og deres fysiske skønhed, gør disse mænd mere jaloux, hvilket igen viser den dårlige side af den borgerlige mand..

    Blå blok har ingen attraktive politikere….Deres politik gør deres kvinder decideret grimmere…Det kan måles og ses direkte på listen rød-grimmere…Undskyld rød-blå ….

  18. Af J Martinez

    -

    Hvad sker der så med folkepensionen?

    ingen ny stram hud, endvidere et nyt hjerte giver ekstra liv…Kun vegetarmad, med lidt fiskeolie bevare skønheden lidt længere….
    Dog gælder denne regel ikke for borgerlige, som bliver ældre-og altså mere grim- pga. tankerne deres…Dalai Lama kan fortælle videre herom, og hvorledes dette sker…..https://www.youtube.com/watch?v=x6aLj4BjOik

  19. Af jan nielsen

    -

    Er j martinez andet end en debatsabotør og støjsender? Der prøver at drukne al saglig debat i endeløse mængder af vås, vrøvl, usandheder og postulater? Han hærger på alle blogs med hundredvis af nonsens-indlæg. 🙁

  20. Af Ib Kyv

    -

    J Martinez

    Det virker ikke som om, du har forstået, hvad en “full body transplant” går ud på.

    Det betyder i kort sagt, at man får transplanteret en ny krop på sit hovede…

    Det kan være en donorkrop, eller det kan være en klon af ens egen krop – i en yngre, sygdomsfri udgave.

    Proceduren er stadig kun teori, for det er stadig ikke muligt, at sy den nye rygmarv sammen med hjernestammen, og derfor vil det transplanterede hovede kun være forbundet med den nye krop gennem blodforsyningen.

    Men proceduren er teoretisk mulig, og vil sikkert kunne lade sig gøre i løbet af de næste halvtreds år.

    Den italienske doktor er altså for tidligt ude; og derfor er det langt fra sikkert, at han får lov til at udføre sit planlagte forsøg på, at transplantere en ny menneskekrop på et menneskehovede.

    En “full body transplant” er stadig science fiction, men det var rumfart også i mange år, før det blev en realitet.

  21. Af J Martinez

    -

    IB

    Kunne man sætte et mere fornuftigt hoved på også, og beholde den faldefærdige krop?

    Hvad bliver dyrest! At få et bedre hoved, eller en “smukkere” og yngre udseende krop?
    Som samfundet er på vej nu, bliver kroppen nok den dyreste.

    pre ben hedder nu Jan Niels en..Han har skrevet i 5 navne allerede i dag..Gud Herre Bevares Mr. Hyde!!!!

  22. Af Ib Kyv

    -

    “Kunne man sætte et mere fornuftigt hoved på også, og beholde den faldefærdige krop?”

    Jeg kan godt forstå, at du spørger.

    Svaret er, at det ville jeg nok anbefale i dit tilfælde, selvom teknologien ikke er helt på plads endnu.

  23. Af J Martinez

    -

    Ib Yver

    Henvisningen var nu til dig!

  24. Af J Martinez

    -

    “Også dig. Ja, dig. Så rejs dig op og dans lidt, ryg en joint, kys med tungen, grin lidt højere og drik noget rosé. Det vil jeg i hvert fald gøre. Hurra for mig og min perfekte alder.”

    Der skal være gang i underlivet i den unge alder..Men rose er kattepis..MH drikker også rose forresten! . … Eller tøsedrikken som den kaldes i Games of thrones.. ASH mener at det virkelige liv ses der hvor hattedamer og hattemænd i eliten jagter andre hattedamer og hattemænd via folket..Det mest positive ved Game of thrones er at der er blevet plads til “ikke billedblad smukke” mennesker også..

    Kan man forresten forestille sig at kunne få en ny sjæl via transplantation i fremtiden? Ens ide om livet er jo baseret på ens opvækst, så ens borgerlige kvindehad fx, er kommet ind med modermælken.Ville dette kunne adfærdsreguleres i fremtiden, via lidt hjerne pilleri?

    Hvor meget af fysisk skønhed er baseret på ens tanker, væremåde og politiske tilhørshold? Jeg vil sige ikke så lidt..Og en af grundene til at røde politikere i tinget, simpelthen er generelt kønnere..

  25. Af Jakob Rasmussen

    -

    “Kan man forresten forestille sig at kunne få en ny sjæl via transplantation i fremtiden?”

    Du har nok mere brug for exorcisme.

  26. Af J Martinez

    -

    R asmussen mener uden tvivl , at l kun brugen af D ianetik kan redde sjælen, eller anden form for religiøs kvak salveri..
    Som andre religiøse fantaster, bruger han alt energi på at h ade andre religiøse og ateister der ikke er medlem af hans tos se stamme. Muslimer i hans tilfælde, via en jø de alliance..
    🙂

  27. Af E Nielsen

    -

    Bag fjerne tinder i Nepals Himalaya bjerge ligger en dal- prøv at finde den og du vil opleve evig ungdom.

  28. Af E Nielsen

    -

    Hvis du ikke finder dalen- fortvivl ikke-det kan anbefales at smage på de lokale rygetobakker black Nepal giver en skøn virkelighedsflugt og lykkefølelse.

  29. Af J Nielsen

    -

    Ældre er gamle der er blevet yngre. Og yngre er unge der er blevet ældre …

  30. Af J Nielsen

    -

    “Kan man forresten forestille sig at kunne få en ny sjæl via transplantation i fremtiden?”

    Den science fiction novelle har jeg læst engang. Ret elendigt og halvhjertet filmatiseret som “Strange Days”. Så nogen har forestillet sig det.

    Et noget mindre indgreb er det at få en røvhulstransplantation. Relevant, når og hvis man med alderen har udviklet sig enten til gammel+sur, eller bare til at være et dumt svin. Så er man da nået et stykke af vejen.

    Den første der fik foretaget dette indgreb var Nixon. Det var ikke en succes. The arsehole rejected him.

  31. Af J Nielsen

    -

    Det med fascination af ungdom er ikke et moderne fænomen. Rigtig mange eventyr handler om alderdommens misundelse og jagt på ungdommen.

    Der er hekse og trolde, der altid er oldgamle, og forsøger at stjæle eller franarre ungdommen dens livskraft. Om nødvendig ved at æde dem. Der er vampyrlegenden og andre historier om vejen til evigt liv. Der er Snehvide. Aladdin. Det er lige før der også er Cruella de Vil.

    I alle disse historier er den alderdom der nægter at acceptere sin skæbne forbundet med ondskab. Mens ungdom er forbundet med uskyld.

  32. Af J Martinez

    -

    I ungdommen er der både ekstrem egoisme, og frodig visioner for en bedre verden..Gerne på samme dag og ift. vejret.

    Er unge politikere bedre end ældre? Spørgsmålet burde være midaldrende, Da de fleste ledende politikere altid er i det alderstrin….

    Jeg vil sige ja på en solskinsdag!, Fordi politik er visioner om en bedre verden.Faktisk stoler jeg mest på de yngste og de ældste politikere i rød blok, og mindst på de midaldrende..
    .I blå blok forholder det sig anderledes dog..Der fødes man gammel og dør gammel, og forbigår alle intervallerne, og forbliver lige egoistiske status quo uanset alderen..

    Så man kan sige at alder også er kultur, opvækst og ideerne..`Finder videnskaben nogensinde det egoistiske gen? Eller er det tillært?

  33. Af J Martinez

    -

    Jeg ser nu mest ondskab i midten af livet…Hver gang man læser om en borgerlig mand der har skudt sin kone, eller børnene , plejer han at ligge ca. midt i fyrrerne..

    Kunne man overveje at fjerne denne aldersgruppe fra ledende samfunds stillinger og bede dem tage en pause i lo år? HDP er et andet eksempel på denne…Skriver godt nok han er 48 år stadig mens han er 51..En del af syndromet vel?

  34. Af Hul igennem?

    -

    Vi vi vi og vi igen.. altså, tal for dig selv.
    Jeg vil ikke inkluderes i dit “vi”.
    Jeg er skideligeglad med mennesker i tyverne. Er selv meget ældre. Og skideligeglad.
    Tyverne er der hvor I bliver udnyttet som arbejdskraft, kanonføde, dumme forbrugere og dem der er plattet til at låne en masse penge I skal give til de ældre.
    I er også dumme vælgere, så I bliver udnyttet af beregnende sataner som Auken, Mee, Skipper og Østergaard.
    Faktisk en forfærdelig tid for jer.
    Og hvad spilder I jeres tid med? Bare tåbeligheder- ledninger i ørene, tomme øjne, grimme slaveproducerede skodsko, røvsyge stoffer og ingen børn- hvor trist.
    Bare se at komme ud af jeres delvist selvskabte fængsel, så vil jeg gerne hjælpe jer til vigtigere ting end udnyttelse
    mvh

  35. Af J Martinez

    -

    “Faktisk en forfærdelig tid for jer.
    Og hvad spilder I jeres tid med? Bare tåbeligheder- ledninger i ørene, tomme øjne, grimme ”

    Altid været en del af ungdommen der var ældre før sin tid..Og dette er en stor fordel..Undertegnede var en således. Som den fornuftige katrine også lader til at være.

    Generaliseringer som hul igennem her mod aldersgrupper, frasortere en saglig diskussion.
    Er unge gamle, gamle unge som ser et større billed….Arvet værdier tit, mens nogle få bryder ud..

    Mens de lytter i ledninger, sider hul igennem og navle piller..

  36. Af J Nielsen

    -

    “Jeg er skideligeglad med mennesker i tyverne.”

    Både skide og ligeglad. Men mest skide. Helt klart mest skide.

Kommentarer er lukket.