Sex, kærlighed og gifte mænd

Af Katrine Blauenfeldt 48

Jeg er stor fan af Ulrik Frost. Han har flere gange stået frem i forskellige medier og fortalt om sit forhold til gifte mænd. Han vil gerne sætte fokus på den kvælende monogami som vores samfund har sat op på en eller anden forgyldt piedestal. Og jeg er helt og aldeles enig med ham.

Hvis du er single og er ældre end 25 år, så bliver du betragtet som lidt af en freak. Man kan mærke folks skeptiske og utrygge blikke. Deres øjne bliver små og insisterende, når de desperat forsøger at finde ud af hvad der er galt med dig. Der er kun én godkendt grund til at være single i den alder, og det er hvis du lige er gået fra din kæreste, som har været dig utro. Så bliver folks mistroiske blikke straks forvandlet til bløde og forstående dådyrøjne. Sikke dog et svin din eks har været, og du er jo en slags uovervindelig helt, der har haft nok mod og rygrad til ikke at finde dig i den vederstyggelige opførsel. Men du får ikke tildelt meget mere end 3-4 måneder at være single i, for så skal du altså ud på kødmarkedet igen og finde den nye eneste ene.

Vores samfund får nervøse trækninger i ansigtet når det får øje på en person, som ikke er lænket sammen med en anden. Vi hylder tosomheden som var det løsningen på alverdens problemer, selvom det oftest er årsagen til en masse hovedpiner og frustrationer.

Engang syntes jeg, at tanken om det monogame forhold var en ganske smuk idé. Men vi har vel alle været dumme og naive i vores unge år. Jo ældre jeg bliver, jo mere går det op for mig hvor anakronistisk hele denne tosomhedsfetich er. Man bliver overvåget, irettesat, begrænset og lukket inde i usynligt fængsel. Du får at vide, at du kun må elske denne ene person, du må kun have sex med denne ene person, og du skal dele alle dine tanker med denne ene person, for sådan gør man bare. Det er normen.

Monogami er et egoistisk og narcissistisk koncept, som kun eksisterer for at kunne kontrollere folk. Hvad siger du? Din partner må ikke have sex med andre? Fordi så er du bange for, at han eller hun forlader dig? Det er da meget muligt, men så må du indse, at du ikke er jordens navle. Lad dog være med at leve dit liv gennem en anden person. Din lykke og velvære skal da ikke udelukkende afhænge af, hvor en anden persons kønsorganer befinder sig. Hvis du elsker denne person så hjerteskærende meget, hvorfor kan du så ikke være glad på deres vegne, når de har en laber seksuel oplevelse?

Gifte mænd (og vel også kvinder) har så meget indebrændt begær, som de ikke kommer ud med derhjemme blandt regninger, madlavning, børn, tøjvask og meget andet. Jeg ved det, fordi jeg selv, ligesom Ulrik, har været sammen med en del af slagsen. De gifte mænd fortæller mig alle sammen, at de elsker deres koner, og intet tyder på, at de ikke taler sandt. De kan sagtens adskille sex og kærlighed. Problemet er, at de ikke kan tale med deres ægtefæller om det, fordi det nærmest er en dødssynd at tale om sine seksuelle lyster i et monogamt forhold, hvis lysterne involverer en anden person end ens partner. Så er det selvfølgelig meget bedre at prøve på at ignorere sin libido og helst også skamme sig lidt over, at man er sådan et liderligt svin, der kunne finde på at have lyst til andre end den person, som man har kigget på hver dag i 20 år.

Lad os nu indse, at utroskab ikke forsvinder bare fordi vi ikke taler om det. Hvis det nu ligefrem blev i orden at fortælle sin partner hvordan man i virkeligheden har det, så kunne det være – en helt utopisk tanke – at forholdet rent faktisk ville blive bedre. Vi må i hvert fald konstatere, at måden utroskab hidtil er blevet håndteret på – ved at lukke øjnene, stikke fingrene i ørerne og synge højt – ikke er særlig nyttig.

48 kommentarer RSS

  1. Af Jan Petersen

    -

    Og endnu en gang hjernedød tomsnak fra en millennials!

    Svar
    • Af Katrine Blauenfeldt

      -

      Kære Jan.
      Kan De forklare mig hvorfor det er en ‘omgang hjernedød tomsnak’?

      Mvh.
      Katrine

      Svar
  2. Af Niels Larsen

    -

    I mine yngre dage gjorde jeg ret ofte en iagttagelse ved selvstudium: gifte kvinder, som man vel at mærke ikke selv er gift med, er som regel de bedste og mest hæmningsløse elskerinder.

    Blot lidt forbrugerorientering. :-)

    Svar
  3. Af Jakob Rasmussen

    -

    “Hvad siger du? Din partner må ikke have sex med andre? Fordi så er du bange for, at han eller hun forlader dig? Det er da meget muligt, men så må du indse, at du ikke er jordens navle. ”

    Nu forstår jeg bedre, hvorfor mange gifte par holder op med at invitere deres promiskuøse, ugifte, kvindelige “veninder”.

    Mon ikke du fremover slipper for at blive inviteret til fest eller middag af dine gifte veninder, når de har læst, at du vil bolle med deres mænd og er komplet ligeglad med deres “egoistiske” følelser?

    Svar
  4. Af Jakob Rasmussen

    -

    “Gifte mænd (og vel også kvinder) har så meget indebrændt begær, som de ikke kommer ud med derhjemme blandt regninger, madlavning, børn…”

    For en fri kvinde, som dig, står intet åbenbart i vejen for et knald – heller ikke hensynet til nogle “egoistiske” unger, der risikerer at miste en tryg barndom og få et elendigt liv, fordi deres forældre bliver skilt, fordi du sætter dine kortvarige, primitive lyster over hensynet til dem.

    Jeg håber dine gifte veninder har læst dette, og tager de naturlige forholdsregler, og afbryder kontakten til dig.

    Svar
  5. Af Peter H

    -

    Fin blog og relevant emne. Du har jo fuldstændig ret .. Man kan da sagtens adskille kærlighed og sex..

    Svar
  6. Af Jakob Rasmussen

    -

    Der er i princippet ikke noget galt i, at skille kærlighed og sex, hvis er hensynsfuld og kan styre sig, når der er grund til det.

    Men det kan der være – især, hvis man er en småsociopatisk egoist, der sætter sine egne, kortvarige, primitive lyster over ethvert rimeligt hensyn til andre liv og følelser – herunder hensynet til gifte veninder og deres børn.

    Svar
  7. Af Niels Juul Hansen

    -

    “Hvis du er single og er ældre end 25 år, så bliver du betragtet som lidt af en freak. Man kan mærke folks skeptiske og utrygge blikke.”

    Jeg tror, det heddder paranoia.

    Svar
  8. Af holger holm

    -

    Når den begiske tante B. kører løs med disse cen su re re de/ manipulerede net-debatter, er det vel i håb om at kunne bidrage til den fordummelse og pervertering af samfundet der allerede er i gang.

    Svar
  9. Af Henrik Knage

    -

    Bag hver en indflydelsesrig mand, der står en kvinde, og bag hende, der står hans kone.

    Gravko Marx

    Der findes også gifte par, der bevidst bytter partnere, og som aftaler det ved selskaber – har selv været ude for det da jeg var gift, men konen og mig valgte at lade være – desværre, for hun så godt ud.

    Svar
  10. Af Henrik Knage

    -

    Det eneste der er galt med kvinder det er, at de har for meget tøj på. Prøv at se muslimerne – de går med slør og fuldkrops – beduintelt fordi vi ikke må se dem. Måske de kompenserer i forhold til krops – temperatur ved at lade trusserne blive derhjemme.

    Men en bodystocking har Fandens oldemor opfundet i kirsebærlikørbrandert – for det er dog noget f####g djævelskab at kæmpe sig igennem.

    Svar
  11. Af Je ns H an se n.

    -

    Vores samfund får nervøse trækninger i ansigtet når det får øje på en person, som ikke er lænket sammen med en anden.
    Skriver Katrine Blauenfeldt.

    Kun hun dog ikke bare nøjes med at tale for sig selv.
    Hvorfor skal hun inddrage andre i dette nonsens.
    Jeg troede egentlig, at ca. 30 procent af danskerne var singler.

    Svar
  12. Af Klaus Mogensen

    -

    Mere end hver tredje voksne dansker er single
    http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/ECE3074024/antallet-af-singler-stiger-igen/

    Det bliver mere og mere normen at være single

    Så hvis du oplever et pres eller en mistro fra andre over at være single, har du vist den forkerte omgangskreds :)

    Svar
  13. Af Niels Peter Lemche

    -

    Sjovt, kun mænd–bortset fra Kathrine selv–der skriver her!

    Svar
  14. Af Ole Skovgaard

    -

    Egentlig et godt indlæg syntes jeg. Dybest set må folk jo leve som de selv vil. Der hvor filmen bare knækker for mig, er at for mange mennesker er et “frit forhold” hvor man lever sin sexualitet ud med mange partnere ved siden af ikke acceptabelt. Derfor må det være noget de enkelte mennesker aftaler indbyrdes med hinanden i parforholdet. De skal være enige om det og selv om de så er det ja så ser man alligevel tit, at der opstår konflikter alligevel. Er man sammen med nogle, ja så må det vel være at vise ens partner respekt, at man ikke bare er sammen med en masse andre. Men de konstateringer der er i indlægget er jeg enig i, sådan er det bare. Mange mennesker er sådan indrettet at er de i forhold med en, vil de osse bestemme og kontrollere deres partnere. Det hører med til menneskelig adfærd. At man bliver fristet hver dag.

    Svar
  15. Af Henrik Knage

    -

    Emnet er evig aktuelt, men for nogle er det tabu. Under alle omstændigheder skal man gøre sig klart hvad man roder sig ud i, hvis man vælger at være utro – for det kan godt give bagslag – hvis man har en tendens til jalousi – for man kan pludselig stå med et spøgelse foran sig – en uventet frygt for at ens partner udsætter en for det samme som man har udsat ham eller hende for, hvilket er ren gift for et ellers godt parforhold, eller ægteskab.

    Men jeg vil gerne indgive en klage for dårligt købmandsskab, en meget alvorlig en af slagsen. Det er helt urimeligt, at de der folk fra Mellemøsten ikke vil bytte – de har ikke noget imod at kysse “mine” piger, men hvis jeg kikker på deres, så kommer der knive og pistoler op af frakkeforet – og det er rigtig dårlig karma – for så får de buler.

    Svar
  16. Af Johnny Speiermann

    -

    I “tidernes morgen” var der en DR-serie, som hed “Alle elsker Debbie”. Faren var sin kone utro, og det var det helt store samtaleemne mange steder, men så var der jo én, som vi i fællesskab kunne vende os mod.

    På det tidspunkt gik jeg i klasse med en polak, som havde meget svært ved at se problemet. Hans far, som stadig boede i Polen, havde flere elskerinder, men var stadig lykkelig gift. Og det var normen, så det var noget, som både konen og børnene vidste. Om det var kønsbestemt husker jeg ikke, men det har sikkert ikke været normen, at kvinderne officielt havde flere elskere.

    Idéen med monogame forhold stammer sikkert fra religionen og helt tilbage fra “Du må ikke have andre guder end mig”.

    Selv var jeg primært single, indtil jeg var tæt på 30, og der var nu aldrig nogen, der så skævt til det.

    Utroskab er vel altid noget skidt, da det indebærer, at den ene part holder det hemmeligt for den anden. Så må folk tage sig sammen til at foreslå et åbent forhold og så tage de diskussioner, som forslaget formentlig fører med sig. Men hellere tage diskussionen på forhånd end gå og hemmeligholde det.

    Svar
  17. Af Maria M.

    -

    Katrine, jeg tror tiden er inde til, at indser, at du nu har fået dine 5 minutter i manegen.

    Svar
  18. Af Morten Jensen

    -

    Katrine, rigtigt godt skrevet synes jeg.
    Nok sat lidt på spidsen, men mange rigtige elementer i det set herfra.

    Sikke da en masse indestængt vrede og ufine kommentarer imod dit indlæg – gad vide om det rører nogle læsere mere end de vil indrømme :-)

    Svar
    • Af Katrine Blauenfeldt

      -

      Kære Morten.
      Mange tak. Jeg er glad for, at der er et par stykker, der forstår hvad jeg mener. Og ja, det er helt med vilje sat lidt på spidsen, du ved, for at ruske lidt op i folk. Men ja, folk bliver sure. Meget sure.

      Svar
  19. Af Lexa Neskire

    -

    Når man er i et fast forhold, så er det en dårlig idé med faste sidespring – også enkelte!

    Man har det forbandet dårligt bagefter!

    Svar
    • Af Katrine Blauenfeldt

      -

      Kære Lexa.
      Jeg er enig med dig. Jeg prøver ikke at promovere utroskab. Men når man ser på hvor mange der er utro, så må man indrømme, at der er et eller andet galt. Og det er sådan set bare det, jeg synes vi skal tale om. Monogami er svaret for nogen, og det er mere end fint. Men det er ikke svaret for alle, og det skal være okay at indrømme, uden at man bliver svinet til.

      Mvh.
      Katrine

      Svar
  20. Af Per Frederiksen

    -

    Katrines verden er ikke den, som jeg lever i. Hendes paranoide generaliseringer baseret på egne snævre oplevelser er synd for debatten, og at de, der vælger ikke at leve som hende, nu tydeligvis er en slags andenrangstabere, træder tydeligt frem.

    Et bud fra min verden Katrine:
    Det sker, her i livet, at man bliver nødt til at udskyde et behov, fordi der på sigt kan vise sig noget mere værdifuldt, selv efter en mandag med tøjvask, indkøb og en usexet partner.

    En dag vil du nok føde et barn. Det giver dig et ansvar, der rækker længere end at kneppe gifte mænd, og du vil opdage, at det gode liv kræver en indsats, hvis der skal opstå lykkelige stunder, der bæres af andet end smøger, selviscenesættelse og tilfældige forførelser.

    Vi, der stadig elsker vores partner efter mange år, har faktisk et liv med fantastiske stunder indimellem.
    Og ja, alle valg i livet er også fravalg.

    Svar
  21. Af Carsten Andersen

    -

    Spot on !

    Flot skrevet, det gir stof til eftertanke.

    Svar
  22. Af Per Frederiksen

    -

    “Monogami er svaret for nogen, og det er mere end fint. Men det er ikke svaret for alle, og det skal være okay at indrømme, uden at man bliver svinet til.”

    Okay så. Det kan du mene, men når du udtrykker det som herunder i din blog, så er der nok et par monogame derude, som synes, at du pisser på dem… Var det nødvendigt for at få opmærksomhed?
    Du har dit liv og dine valg – men hvorfor nedgøre dem, der lever anderledes?

    “Monogami er et egoistisk og narcissistisk koncept, som kun eksisterer for at kunne kontrollere folk…..”

    Svar
    • Af Katrine Blauenfeldt

      -

      Kære Per.
      Det er ikke min mening at nedgøre nogen. Folk skal leve deres liv præcis som de har lyst til. Men sådan som tingene er nu, så virker det bare ikke som om, at særligt mange lever på en måde som de virkelig holder af.

      Mvh.
      Katrine

      Svar
  23. Af Jakob Rasmussen

    -

    “Folk skal leve deres liv præcis som de har lyst til.”

    Næsten enig.

    Men du respekterer jo ikke selv de monomame og trofaste, gifte kvinders livsvalg i praksis, hvis du går i seng med deres mænd, vel?

    Svar
  24. Af Rikke Nielsen

    -

    Problemet er, at det ikke er dig, der skal adskille sex og kærlighed – det er din partner.
    Og sådan kan vi altid kloge os på andres vegne, når de ikke er os selv, det går ud over.

    Svar
  25. Af Henrik Knage

    -

    Jeg hører også til dem der mener, at der er for meget indestængt vrede forbundet med sex – og det der kaldes kærlighed.

    For hvad er sex, og hvad er kærlighed?

    Du fortæller jo endnu engang en historie, der er værd at lytte til Katrine.

    Jeg bager ikke på dig Katrine – for jeg er langt videre, men jeg synes du lyder fornuftig, i og med at du ikke vil binde dig til en bestemt partner.

    Den kan tolkes på flere måder.

    Du fortæller, at der i tiden ikke er nogen fast partner, som du har lyst til at binde dig sammen med – og der er der mange andre end dig der synes. Deriblandt mig – jeg gider heller ikke have løse forhold – eller sex i øvrigt.

    Men da det var aktuelt samt op gennem tiden, da er det gået op for mig, at sex er mere og andet end at kneppe kvinder – for at få udløsning hurtigst muligt.

    Der er noget der hedder Tantra. Og øvelsen går ud på ikke at få orgasme, eller udløsning i en nærmere aftalt periode.

    Derved opstod Jesusbarnet, ved hjælp af Tantra i 3 år – men jeg vil ikke lægge hovedet på blokken i forhold til kristendommen, ved at påstå at det var en jomfru der fødte Jesusbarnet – men de havde det sikkert sjovt ved at skrive det på papyrus.

    Man kan gå på kursus i den slags på Vækstcentret i Nørre Snede – men jeg gider ikke bolle.

    Svar
  26. Af Henrik Knage

    -

    Den skønne Katrine siger det jo direkte. Hvorfor komme i sit eget hjem, frem for at komme i andres hjem?

    Svar
  27. Af Per Frederiksen

    -

    Kære Katrine. Tak fordi du faktisk deltager i din egen debat, det er sjældent. Du skriver:

    “…sådan som tingene er nu, så virker det bare ikke som om, at særligt mange lever på en måde som de virkelig holder af….”

    Se, den diskussion er hamrende interessant. Og vi kommer den nok nærmere ved åbenhed om, hvorfor vi vælger, som vi gør, frem for at dømme andres livsstil.
    Jeg er monogam ikke-ryger, men gad vist, om jeg ikke har mine fantastiske øjeblikke alligevel ;-).

    Og jeg møder også mennesker, som tilsyneladende har alt, og alligevel virker utilfredse og søgende. Måske er det et vilkår i vores rige verden, hvor der ikke er meget at kæmpe for eller leve op til – andet end alt det fis, vi selv skaber på de sociale medier.

    Det rigtigt spændende er at møde de mennesker, som vores stærkeste fordomme er rettet imod – tit er der sgu både varm kaffe og nysgerrighed, når vi kommer indenfor.

    Svar
  28. Af Sisse -Sofie

    -

    Kvinder er ikke en genstand man kan “forbruge”

    Svar
  29. Af Sisse -Sofie

    -

    Hvorfor er det kun de promiskuøse kvinder vi skal være bange for? Er de ikke alle sammen slimede og snaskede seksuelle væsner der alle sammen er ude på at lokke vores partnere i fordærv? Eller er det fordi mænd i parforhold er i stand til at skræmme en evt. Bejler til deres hustru væk med sine store oppustelige lunger? Eller er det fordi vi automatisk forventer, at kvinden vil vælge utroskaben fra, og manden ikke kan modstå?

    Jeg synes egentlig det er temmeligt åbenlyst for mig. Hvis jeg lever i et monogamt parforhold, som jeg er glad for, stoler på, og hviler i, så kan jeg sagtens invitere mine promiskuøse veninder hjem, eftersom jeg har tillid til alle i rummet, det er jo for fanden ikke voldtægt Katrine snakker om, det er sex man er interesseret i, og vælger til.

    Svar
  30. Af Sisse- Sofie

    -

    Nå, okay jeg troede at mine kommentarer blev adresseret til (og derved placeret lige under) den kommentar det var henvendt til. Nemlig den første, om kvinder ikke er noget man forbruger, var en henvisning til Niels Juul, og den anden til Jacob Rasmussen, der flipper ud på vegne af alle dine gifte veninder. Godt han er så ansvarsfuld, og hjælper skønjomfruerne i nød til at sige fra over for den truende kvindelige seksualitet, som alle ved at mænd ikke kan styre.
    Jeg bliver så fucking træt!

    Nå, men Katrine. Jeg synes det er dødærgerligt, at det tilsyneladende kun er mænd der blander sig i den her debat, så nu får du også mine ti cent.

    Jeg lever i et monogamt parforhold, som jeg er umådeligt glad for. Jeg har behøv for den tilvælgning der er i, at min kæreste vælger mig til, og andre fra igen og igen. Når det så er sagt, kunne jeg nok godt rumme, at han valgte nogle andre til, hvis det bare betød at han ikke valgte mig fra, men det ville kræve en eksplicit samtale om det

    Svar
  31. Af Sisse -Sofie

    -

    Hov. Jeg kom til at trykke på den forkerte knap, og afslutte for tidlig.

    Anyways.
    Det ville kræve en forståelse og tillid os imellem, hvis det at have seksuelle forhold til andre skulle opstå, og det tror jeg ikke vi begge ville kunne blive enige om, for min kæreste bliver meget forskrækket ved tanken om andet end den slaviske monogame idé, derfor vælger jeg ham til, og sex med andre fra. Det er nemlig det jeg synes der mangler i dine overvejelser her. At man af kærlighed til den enkelte person, går ind på deres præmisser, fordi alternativet er at den anden person bliver ulykkelig.
    Jeg er sikker på, at dine stærke præferencer inden for sex og kærlighed gør, at du ikke ville elske en der begrænsede dig. Sådan er det bare ikke for alle. Jeg har slet ikke lige aå stærke præferencer for seksuel frihed som du, og finder det besnærende og sexet, at mon kæreste udelukkende vælger mig. Jeg finder det samtidig også befriende, at han begrænser min seksuelle omgang med andre, fordi jeg derfor ikke skal forholde mig til de følelser og den tvivl der ofte følger med hos mig, hvis jeg er sammen med en anden. I et tidligere forhold har jeg haft det mere ligesom dig, men hver gang jeg var sammen med en anden, betvivlede jeg min daværende kæreste, og vores forhold, fordi jeg følte jeg fjernede mig fra ham i den manglende begrænsning. Sådan var det for mig, også selvom vi snakkede om det, fordi mine præferencer er anderledes end dine, og derfor er det befriende for mig, at blive begrænset.

    Ethvert valg har konsekvenser og følger, og man skal finde den måde man har lyst til at leve på.
    Jeg synes man skal huske at den gifte mand også har retten til at vælge for sig selv, ligesåvel som den gifte kvinde. Selvom mange af disse kommentarer lader til at tro, st det kun er den ugifte og promiskuøse, den hvis seksualitet er truende, der har et valg, og resten af os er så så viljeløse dukker.

    Det synspunkt bryder jeg mig ikke om, for det taler om en frygt for det afvigende der i virkeligheden er en frygt for egen svaghed. Altså så må vi vel arbejde med den usikkerhed der gør, at vi tror ingen kan sige fra.

    Svar
    • Af Katrine Blauenfeldt

      -

      Sisse Sofie! Tak! Jeg har hungret efter en kvindelig stemme i denne debat. Jeg er jo faktisk enig med dig i mere eller mindre alt hvad du siger. Jeg har intet imod folk, det helt bevidst vælger monogami og som får det til at fungere. Jeg vil bestemt ikke presse folk til at være i åbne forhold.
      Du har ret i, at jeg ikke ville kunne elske en person, som jeg følte begrænsede mig på forskellige leder og kanter, ikke nødvendigvis seksuelt, men bare i det hele taget. Men jeg har da respekt for dig og andre, som synes, at det er smukt at blive ved med at vælge en person til og alle andre fra. Når alt det så er sagt, så synes jeg, at der er masser af tegn på, at der er mange, der på overfladen lever i et monogamt forhold, men som har sex med andre, uden partneren ved det. Og det synes jeg da er ærgerligt. Jeg er godt klar over, at der er flere forskellige grunde til at være utro, nogle gange handler det bare om sex, nogle gange mest om at få et lille pusterum fra hjemmet, og andre gange noget helt tredje. Men hvis nu man ikke blev fuldstændig skammet ud, når man fortalte om sine seksuelle lyster, så kunne man være noget mere åben omkring det, og måske, i nogle tilfælde, styrke et parforhold, som måske vaklede lidt, netop pga. utroskab og løgne.
      Jeg tror det er rigtig svært at tale om for nogen, fordi langt de fleste af os har en idé om, at hvis vores partner har lyst til en anden end os, så betyder det, at han/hun ikke elsker os mere, eller i hvert fald ikke ligeså meget som tidligere. Og det mener jeg er meget forkert. Jeg mener, at det smukke i et forhold er, at man kan tale med sin partner om alle de tanker og føler man går med, desværre ser jeg bare tit, at det ikke er tilfældet, og det synes jeg er en skam.

      Svar
  32. Af Helmuth .

    -

    Katrine Blauefeldt skriver her om bredt om ‘parforhold’. Hun mangler fuldstændig den dimension der omhandler ‘parforhold med børn’.
    Katrine, når du engang får børn, så vil du indse at man får en helt anden tilgang til livet, til familie, til sex og til (tankerne om) utroskab. Lyder det mærkeligt? Hvis Ja, så bekræfter de mig blot i, at du ikke har formatet og tyngde nok til at få spalteplads her på Berlingske.

    Svar
  33. Af Henrik Knage

    -

    Spalteplads og tyngde. Der er åbenbart rigeligt tyngde til at folk kommenterer. Hvis det var uvæsentlig, lod folk vel være med at kommentere.

    Nogle gange opfører voksne sig som børn; men det er egentlig uretfærdigt mod børn – for de er bedre til krisehåndtering end voksne.

    Jeg for mit vedkommende synes der er mange gode elementer i det som Katrine skriver – eller lufter, og jeg tror det er ganske velovervejet, det hun skriver.

    Jeg har levet i (ikke mange) men flere end de fleste og et ægteskab, og det “at blive slugt” af tosomhed, eller blive “ædt levende” i en sofa – det kender jeg til hudløshed – og derfor har jeg valgt det fra. Jeg er simpelthen for svag og for pligtopfyldende til parforhold – og derfor dutter det bare ikke for mig. Jeg bliver simpelthen kvalt i mine bestræbelser på at gøre det bedst mulige, hvorfor det heller aldrig er lykkedes.

    Jeg er 63 år nu og er alt for gammel for en ung kvinde som Katrine – men derfor kan jeg godt synes at der er meget genkendeligt i det hun skriver – uden at der er sex indblandet.

    Det er der ikke fra min side – for jeg har intet til gode på den konto.

    Jeg kender flere par, der har kendt hinanden fra folkeskolen og aldrig har været sammen (ja det har de så) med andre – men det fungerer alligevel – på en eller anden mærkelig måde.

    Svar
  34. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Der er jo mange slags forhold og flere, også acceptable, grunde til utroskab – undtagen for partneren at se. Men – udfra Kathrines oplæg, selv om hun siger, at det er sat på spidsen, så er der jo ingen grund til at etablere et forhold fast med fælles adresse, hvis man alligevel og på forhånd ved, at man vil andre. Så kunne man for sin trygheds skyd da ligeså godt på sammen med en bror, en søster, en fætter, en kusine eller et husdyr – og så bare gå i byen for sex.

    Det kræver nok et vist arbejde og ikke kun en forelskelse at se, om en partner kunne være den rigtige for mere end en weekend. Det er eftertragtet, fordi det netop rummer en dybde og dermed et fællesskab på en helt anden måde. Også i forhold til det seksuelle, en fortrolighed og dybde i kendskabet til den anden. Det giver holdbarhed. Og – det giver tillige en tilfredsstillelse, så den enkelte ikke søger andre steder hen eller har hverken behov eller lyst til det, hvis det opnås – og denne anden ikke er eller ønsker at vedblive med at være gift til anden side.

    Svar
  35. Af Henrik Knage

    -

    Parforhold – sorry.

    Svar
  36. Af Henrik Knage

    -

    Det er nemlig rigtig, et parforhold kræver gødning, som enhver anden afgrøde – ellers så dør det.

    Efterhånden er der vel kun politikere der tror, at De Vises Stene kommer til dem, og ikke dem til sig (stenene).

    Hvis man vil et parforhold skal der sparkes liv i det, og livet i et parforhold kan godt være utroskab.

    Nu vil jeg ikke nævne navne – men inden for kunst, musik og al øvrig kultur – så dyrkes utroskab , som et helt nødvendigt onde – til fremme af kultur.

    Det er ikke noget jeg tror – det er noget jeg ved.

    Svar
  37. Af patrick petersen

    -

    Jeg hørte fra en filosof ved navn Stefan Molyneux at de steder i vores liv hvor vi lader os begrænse betyder potentiale for forbedring. Hvor mange gange tænker man ikke på noget man i teorien kunne gøre og har lyst til, men hele tiden lægger det fra sig? Så som at være sammen med en anden seksuelt, eller bare noget så banalt som en facebook kommentar man tænker på at skrive men aldrig gør.. I frygt for det uventede og det værste udfald. Vores initiativ og spontanitet virker nærmest til at være døende, roden er vores sex liv, og liv syn, og det fører sig hen i alt muligt andet virker det til.

    Jeg er glad for du skriver det her Katrine, jeg tror på at monogami er en af de aller vigtigeste ting at få diskuteret, for at en hel masse mennesker kan få det bedere.

    Svar
  38. Af Henrik Knage

    -

    Jeg kan komme med en lille sjov historie, fra det virkelige liv.

    Historien udspringer ved et selskab, hvor der er både håndværkere, tjenere og finansiering til stede – i og med at der er åbnet et mindre hotel i Aarhus – og hvor jeg simple mand – har været en del af håndværket.

    På et tidspunkt – det er ikke nærmere defineret, og derfor ligegyldigt, da begynder en skønhed fra det nærmeste bord (finansiering) at “prikke” lidt til mig – som om hun keder sig. Men lige bag ved ved mig, der sidder selve revisoren – og jo mere hun prikker til mig, jo mindre plads får jeg ved mit håndværkerbord – i og med at han presser mig op imod mit bord, i takt med at hun vil i kontakt med mig.

    På et tidspunkt så taler jeg direkte til hende og siger til hende, at næste gang hun skal i byen – om hun så ikke godt kan lade hendes bedstefar blive hjemme, og efterlade ham ved et rundt kakkelbord, en rullestol og et godt skænket glas portvin.

    Så skete der noget. Narrøven stiller sig op foran mig, og spørger om hvem jeg er – hvilket jeg fortæller, hvortil han svarer, at jeg aldrig får flere ordre fra hans selskab.

    Der er så mere humor i Danmark, end man skulle tro – for der kom 4 nye ordre i rap, fra samme selskab.

    Og jeg hører for den den dag i dag. Så bare på med vanten Katrine.

    Svar
  39. Af Henrik Knage

    -

    Og den der politiske floskel med ” åbne vore hjerter” det kan jeg kun anbefale at lade være med , at tilskynde mig, mit hjerte til at åbne sig – for det betyder den sikre død.

    Jeg er værre end Fanden selv, og hvis nogle opfordrer Fanden selv, til at tage handsken op – så gør Fanden det, ikke fordi han er Fanden, men fordi det er Fandens forbandede pligt, at være kritisk.

    Svar
  40. Af Søren Johannesen

    -

    Interessant at betragte folks reaktion når nogen formaster sig til at udpege fængslets mure, vores selvvalgte kulturs begrænsninger af menneskets frihed! Måske det kan skyldes manglende tro på nogen side at slippe ud, hvorfor påpegning af murene blot forstærker denne manglende tro på egne evner til tænke og leve frit? Who knows …

    PS: Katrine, jeg synes du er en vidunderlig stemme i debatten og jeg bliver glad hver gang jeg læser dine indlæg …… vi har brug for flere fritænker ellers bliver i morgen jo blot en ringere version af i dag.

    Svar
    • Af Katrine Blauenfeldt

      -

      Kære Søren

      Tusind tak, det er dejligt med nogle positive tilbagemeldinger.
      Det er fængslets succes, at få fangerne til at tro, at det ikke er et fængsel.

      Svar
  41. Af J Nielsen

    -

    “Jeg er stor fan af Ulrik Frost.”

    Hvem i hede hule helvede er Ulrik Frost.

    Svar
  42. Af Henrik Knage

    -

    Du bliver skønerere og skønnere for hver dag der går. Min elskede far der besøgte mig i mit fængsel – han kunne ikke kende forskel på indsatte og om deres vogtere egentligt var mere indsatte , end deres vogtere. Derfor elsker jeg min afdøde far.

    Der findes ikke nogen større filosof end ham. John.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info