Nuancer? Hvad er det?

Af Katrine Blauenfeldt 17

Enten er du nazi-feminist eller mandschauvinist. Enten er du racist eller pladderhumanist. Enten er du satans yngel eller en helgen på en piedestal. Det er dine valgmuligheder. Du kan ikke befinde dig et sted mellem disse poler. Hvis du prøver at forklare, hvordan du ikke ser så sort og hvidt på tingene, så får du at vide, at du bliver nødt til at gro en rygrad og tage et standpunkt. Men hvorfor egentlig det? Hvis du formår at se en situation fra forskellige sider, så bliver du tvunget til at tænke selv, og bliver derfor i stand til at forme og skabe selvstændige og nuancerede holdninger.

Debatten om ytringsfriheden er et godt eksempel. Da Muhammed-tegningerne blev trykt tilbage i 2005, skabte de, som bekendt, en voldsom debat omkring ytringsfrihed. Folk var enten rasende over at de var blevet trykt eller jublede af begejstring. Hvis der var folk, der befandt sig et sted i midten, så hørte man i hvert fald ikke meget fra dem. Det har selvfølgelig også noget at gøre med, at jo højere man råber, og jo mere ekstrem man er i sine holdninger, jo mere opmærksomhed får man. Ikke desto mindre, så var fokus på de to poler. Hvis du havde nogle indvendinger mod tegningerne, så blev du nærmest stemplet som islamist, og hvis du insisterede på, at de tegninger bare skulle trykkes igen og igen, så var du islamofob eller bare god gammeldags racist.

Vi kan aldrig få en konstruktiv debat om noget som helst, hvis man bliver sablet ned så snart man stiller sig kritisk overfor ekstremerne, og dermed placerer sig selv nogenlunde i midten. Samtidig har vi så mange politikere, som ikke kan finde ud af at føre en saglig debat, og som piver som små pattebørn når de bliver kritiseret, fordi de ikke selv har et gran af selvkritik, og derfor slår det ekstra hårdt når de bliver ramt af virkeligheden i form af hårde, men sande, ord.

Ytringsfriheden er en sjov fætter. Dem, der holdt fast ved, at Muhammed-tegningerne skulle trykkes og at os dansekere ikke havde noget som helst at undskylde for efterfølgende, var de første til at fordømme Mogens Lykketofts udtalelser om Helle Thorning og Lars Løkke tidligere på ugen. Det var også dem, som slet ikke kunne håndtere den satiretegning af Løkke, der blev bragt i The Guardian kreeret af Steve Bell. Pia Kjærsgaard udtalte, at hun syntes, at The Guardian burde trække tegningen tilbage og komme med en undskyldning, fordi den var så usmagelig. Oh, the irony. Hans Engell, Søren Gade, Mette Frederiksen og mange flere var rystet og forarget over Lykketofts sprogbrug, da han omtalte Thorning og Løkke. Det er bare som om disse mennesker glemmer hvilke argumenter de selv brugte om Muhammed-tegningerne, og hvilken retorik de selv en gang imellem anvender, når de snakker om deres politiske modstandere, eller bare i det hele taget folk, som de ikke bryder sig om.

Nu var der jo ikke noget af det som Mogens Lykketoft sagde, som ikke var sandt. Han kaldte jo hverken Thorning eller Løkke for dybt nedsættende ting. Har Lars ikke fusket lidt med nogle bilag? Det gør ham vist til en lille svindler. Hvad opnåede Helle? Sådan helt konkret? I mine øjne virkede hun ret talentløs. Og der er da ingen, der kan sætte spørgsmålstegn med ordet ’populistisk’, for hvis der er noget vores nuværende regering er, så er det da netop det.

Det kunne være så skæppeskønt, hvis folk gad at forsøge at se situationer fra mere end én side. Jeg er godt klar over, at jeg kræver meget af folk nu. Men jeg har tiltro til jer. You can do it. Gør det for dig, for os, for landet. Men mest af alt, gør det for nuancerne.

17 kommentarer RSS

  1. Af Jan Petersen

    -

    Katrine, helt rolig nu. Du og øvrige mellennials får masser af nuancer fremover – kultur nuancer. Håber blot du også finder et vellønnet fedt job, thi du og mellennials vennerne bliver afkrævet en mega stor nuance regning!

    Svar
  2. Af Alexander Mathiasen

    -

    Synes det er utroligt vigtigt at man kan se en problemstilling fra flere sider, samt argumentere for andre end ens eget synspunkt. Fantastisk godt indspark, det ville være glædeligt hvis vi kunne få en mere nuanceret tone i den offentlige debat.

    Hertil vil jeg dog, med al respekt, gerne pointere en væsentlig problematik i din tekst. Den relaterer sig til stykke hvori du blandt andet skriver

    “Hans Engell, Søren Gade, Mette Frederiksen og mange flere var rystet og forarget over Lykketofts sprogbrug, da han omtalte Thorning og Løkke”

    Lidt tidligere i teksten pointerer du dobbeltmoralen i Pia K synes nazy satire tegningerne af Lars Løkke burde trækkes tilbage, hvilket står som en stærk modsætning af hvad hun mente om Mohammed tegningerne. Hertil er jeg enig, det er en væsentlig pointe at kritisere Pia K’s standard for ytringsfrihed; afhænger den af hvad hun synes om emnet?

    Men hvad med Hans Engel, Søren Gade og de andre du nævner? Som du fremlægger det, udtrykker de forargt overfor Lykketofts sprogbrug. Det virker som om du sætter det på lige fod med at være imod ytringsfrihed; her er jeg stærkt uenig.

    Jeg er sikker på de nævnte politikere respekterer alles ret til at ytre sig, herunder også Lykketofts. Det at de respekterer hans ret til at ytre sig, er bare ikke det samme som at de er enige med ham; derfor synes det indenfor rammerne af ytringsfrihed, når de udtrykker forargt overfor hans udsagn samtidig med at de råbte ytringsfrihed i forbindelse med mohammed tegningerne.

    Håber det giver mening.

    Svar
  3. Af Peter Christensen

    -

    Du opfordrer os til at se nuancerne og det store billede for derefter at kalde Thorning “ret talentløs” og Lars Løkke for en “lille svindler”. Dermed blåstempler du den underlødige og personfikserede politiske debat vi dyrker herhjemme.

    Hvad angår Mogens Lykketofts tale, så er der mig bekendt ingen, der har bedt ham undskylde. De personer du nævner har dog tilladt sig at have en holdning til det han sagde, til det at han sagde det om to personer der har støttet ham som kandidat til det job som han p.t. Besidder, og at han åbenbart ikke følte trang til at kritisere sin partiformand da hun havde gjort ham til formand for folketinget.

    Du skal huske, Katrine, at selvom vi hylder ytringsfriheden og står fast ved at den betyder, at man ikke behøver hemmeligholde eller undskylde for sine meninger, så betyder eens egen ytringsfrihed ikke at andre ikke må bruge deres til at udtrykke deres forundring over ens holdninger og handlinger.

    I dette tilfælde er det noget af en tilsnigelse at påstå, at Lykketofts ytringsfrihed undertrykkes, blot fordi man konstaterer at hans angreb på regeringslederen og på ledelsen i sit eget parti er perfidt, fejt og usolidarisk. Og mandens ynkelige søforklaringer og stikken-halen-mellem-benene er alt rigelig bekræftigelse på “debatindlæggets” lave niveau.

    Svar
  4. Af Helge Nørager

    -

    Yin og Yang.
    Sort og Hvidt.
    Det er så let for de selvretfærdige.

    Jeg ved at alt er gråt.

    Svar
  5. Af Hul igennem?

    -

    Yallaher hører kun til i Mekka og daskerøve og varmtluftballoner kommer til at deltage i kartoffelhøsten hvis de vil have noget at spise.
    Er det nuanceret nok?

    Svar
  6. Af Niels Peter Lemche

    -

    Katrine,

    Husk nu på Nixons ‘tavse flertal’. De fleste er ligeglade. Der handler det, som en lokal udtrykte set, om kaffe på altanen og bankospil i weekenden. De har rigeligt i at få deres hverdag til at hænge sammen. Men der er ikke noget, der irriterer de aktive på begge fløje som dem, der er ligeglade og blot vil være i fred. Den gruppe finder du bare ikke på disse blogs.

    Svar
  7. Af Henrik Knage

    -

    Jeg tror slet ikke, at mennesker kan tåle at se alle de farver der findes, og hvis alle nuancerne skal medregnes, går det fuldstændig galt. Man skulle tro, at efter farve TVét blev født, ville det blive lettere at forstå hvad politikere mener – men det ser ud til at have haft den stik modsatte virkning.

    Man kan derfor med lidt god vilje mene, at i takt med, at kvaliteten på nuancerne stiger, bliver mennesker også mere kvalitetsbevidste – men af en eller anden grund så falder tolerancen så tilsvarende.

    Summen af laster er som bekendt konstant.

    Det kan godt betale sig at se fænomenet over tid. Lige efter afslutningen på 2. Verdenskrig var folk virkelig anti – nazister og helt op til for ca. 20 år siden, hvor der er sket en usynlig og muligvis ubevidst ændring, som ledet af en usynlig kraft der ikke helt har kunnet styres ved hjælp at tanker.

    På trods af at jeg er meget bevidst omkring det spørgsmål om intolerance osv. så føler jeg mig alligevel til som slugt af en nazi hval, der har slugt hele Danmark i en stor mundfuld.

    Derfor er der for mig at se ingen af de to poler du beskriver, har ret meget at lade den modsatte pol høre, med hensyn til nazi – tankegangen – den lever i bedste velgående under overfladen – desværre, og det bliver værre og værre.

    Det gælder både den såkaldte “Godhedsindustri”, samt de der modarbejder den.

    Svar
  8. Af Henrik Knage

    -

    “Nuancer”! Hvad er det?

    Det er forholdsvis let at svare på. En nuance er en tone, og en nuanceforskel er tiden mellem den ene nuance og til den næste – også kaldet en pause.

    Et forståeligt eksempel på en nuance har Lars Løkke leveret ret levende, ved at blive bedt om at forklare forskellen på at ændre holdning, og så at skifte standpunkt, og så afgive en forklaring alle burde kunne forstå :-)

    Således opstår et tidsbillede, og meget kan der siges om Løkke, men han er sjældent kedelig.

    Svar
  9. Af Henrik Knage

    -

    Lars Løkke er sådan set et dårligt eksempel på en nuance, en enestående en af slagsen, og meget sjælden.

    I stedet bør focus sættes på en tidligere blogger/kommentator her på “Berlingeren” ved navn Arne Rud Esbjerg (af Guds nåde).

    Der var en del der lod sig irritere over hans skriverier, idet han gentog dem alle, efter for godt befindende. F.eks. “Vrøvl flyver højere end Gåsetårn”, eller “Skibsklokker holder troldtøj og Bonustrolde fra hus og hjem”, eller noget af det bedste, der senere her et år efter har vist sig rigtigt, citat Arne Rud Esbjerg : Røde Mor sidder gerne i bestyrelsen hos Red Barnet – helst som biskop, eller præsident!

    Det er 2 – 3 år siden han skrev det.

    Se det er en rigtig nuance, de færreste kan slå.

    Svar
  10. Af Henrik Knage

    -

    For mig er Arne Rud, Esbjerg indbegrebet af Pippi Langstrømpe, der er blevet forbudt på rullegardiner i Sverige.

    For mig er Arne Rud, Esbjerg startskuddet til at begynde, at læse, se “Nels Holgersen ´s Vidunderlige Rejse” – forfattet af skønne Selma Lagerlöf, ( Made in Sweden)på ryggen af en gås. Man kan også tabe den eneste halve liter mælk, fordi hanken knækker, på et barn – og så give barnet skylden for, at hele familien ikke overlevede.

    Det er et andet bud på en anden nuance.

    Svar
  11. Af Tom Erne

    -

    Ekstremer har det med at skinne kraftigere igennem debatten, saa mon ikke du, Katrine, og sikkert ogsaa mange andre, bare ikke rigtigt laegger maerke til det brede flertal, som hverken er mandschauvenister eller nazifeminister?
    Naar vi eksempelvis bliver bombarderet med nyt fra, og meninger om, Trump, saa er det jo ikke fordi der ikke er mere moderate alternativer. Han er bare bedre nyhedsstof.
    Tempoet og omfanget af offentlige medier samt mere eller mindre kendte meningsdannere er ekstremt. Saaledes kraeves der ekstreme holdinger for at fange opmaerksomheden. Sund fornuft er bare kedeligere. Beklageligvis.

    Svar
  12. Af Thomas Nielsen

    -

    Undskyld, men du har fuldstændig misforstået begrebet “ytringsfrihed”, Katrine. At man kritiserer, afviser eller raser over andres udsagn har INTET med knægtelse af ytringsfriheden at gøre. Det er først når man nægter nogen retten til at ytre sig, at man knægter ytringsfriheden. Således er kritikken af f.eks. Lykketoft eller karikatur-tegningen af Løkke som nazist slet ikke i strid med ytringsfriheden. Tværtimod: Ytringsfriheden er også friheden til at være hamrende uenig med andres ytringer – og at give udtryk for det!
    Derimod er dine afsluttende udtalelser dybt problematiske: Lars Løkke Rasmussen er IKKE dømt for at have “fusket lidt med nogle bilag” som du skriver. Derfor er det direkte injurierende at kalde ham “en lille svindler.” Det er nemlig i strid med ytringsfriheden og med dansk lovgivning iøvrigt at fremsætte usande påstande om andre personer. Man må ikke lyve om andre mennesker og offentligt beskylde dem for lovovertrædelser som man ikke kan føre bevis for. Det kan man blive dømt for efter injurielovgivningen. Så du – eller Lykketoft – må lægge sag an imod Løkke og få medhold i retten før du lovligt kan kalde ham en svindler.
    Kunne du ikke næste gang gøre dine læsere den tjeneste lige at bruge lidt tid på at sætte dig ind i emnet inden du blogger?

    Svar
  13. Af Henrik Knage

    -

    Sådan som jeg ser Danmark, så består den danske befolkning hovedsagelig af hjernevaskede individer, undfanget og født af konkurrencestaten, af hensyn til staten og i mindre grad af hensyn til det enkelte menneske.

    Det betyder, at der køres ud af en mentalt forudbestemt linje, som skinner der passer til et tog, hvorfor noget af det der også er væsentligt, enten fornægtes, eller helt forsvinder fra bevidstheden.

    Der findes mennesker der lever hele deres liv bag rattet på en bil – og stort set kun ser en motorvej, samt tilstødende rastepladser, men glemmer de har kone og børn.

    Derfor virker provokationer nogle gange, som om der er én der trækker i nødbremsen, på et lokal tog i fart, og ingen ved hvad der foregår, andet end det er uforventeligt.

    Se hulemalerier, eller slaget i reden…

    Svar
  14. Af Henrik Knage

    -

    Jeg er nok det tætteste, men som levende kan komme på begrebet ondskab, hvis levende skal fortælles i succes historier, thi jeg elsker at tabe, hvilket jeg gør bevidst. For at få et sjældent glimt af nuancer.

    Svar
  15. Af Henrik Knage

    -

    Man alias jeg, som levende kan osv.

    Jeg er nok sadomasochistisk, da jeg elsker at se alle folk som vindere.

    Svar
  16. Af P Christensen

    -

    Katrine beskriver jo blot (konsekvensen af) de Radikales Multikulti Utopia.
    At man enfoldigt tror at kunne proppe alverdens kulturer, religioner, observanser og (u)vaner i en (dansk) suppegryde, hvorefter man tror at vi alle render
    rundt dagen lang og uddeler luftkys til hinanden i fælles kulturel kohæsion.

    Desværre er fællesnævneren primært det sociale system.
    Enten som betaler eller som modtager.

    Svar
  17. Af georg christensen

    -

    Endelig et oplæg med lidt substans. Hvad Løkketoft sagde kan jeg let tilslutte mig. De gamle partier , især venstre og de såkaldte socialdemokrater er gået i selvsving og opfører sig , som en “vuggestue” hvor ungerne ligger og skråler af hinanden overfor os folket, medens vi kun står udenfor med åbne munde , uforstående overfor hvad de forsøger at fortælle os, med en grund som er ganske klar . Ingen tør sige hvad de mener og vrøvler rundt i intetsigende “ord kløveri”, uforståelig og yderst primitiv.
    Det er virkelig problematisk for ” X sætteren”, (vælgeren) at finde ud af, hvad politikeren virkelig mener , så længe de kun er istand til at snakke udenom, når et ganske enkelt spørgsmål stilles.

    Et eksempel og bare et spørgsmål til en politiker: Hvad er klokken? og svaret kan blive: Klokken, ja, kigger på sit ur, og svarer : I dag , på mit ur 9, 15 i går , et split sekund kortere i morgen et splitsekund længere , som så i februar måned reguleres og tilpasses med en dag frem eller tilbage: tillægsspørgsmål:frem og tilbage er lig med stilstand. .Svar : Stilstand, nå ja og hvad så?. Det er hvad vælgeren i dag oplever hos deres politikere. Konklusionen er : Innovation og motivation hos vores politikere er blevet til en “mangelvare”. Vi vælgere kan lige så godt gå til valg med bind for øjnen og sætte et “X” som om det bare var et lottospil vi skal sætte et kryds ved, chansen ved valget af politiker er efterhånden mindre ved politikervalget som ved lottospillet, hvor chansen for bare en lille gevindst er større som ved det lobbyistiske politikervalg.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info