Jeg lider ikke af appelsinhud

Af Katrine Blauenfeldt 19

Jeg er ret sikker på, at de fleste, der læser overskriften på dette indlæg, vil gå ud fra, at jeg ikke har appelsinhud, eller cellulite, men det er ikke korrekt. Jeg har appelsinhud på baller og lår. Jeg lider bare ikke af det.

Jeg gider ikke at se flere artikler rettet mod kvinder, hvor der står ting som: ”Fem metoder til at få bugt med bulerne”, eller ”Døjer du også med appelsinhud?”. Lider af, få bugt med, døjer med. Stop det. Nu.

Cellulite er helt normalt. Alle kvinder får det, lige meget hvor mange timer de bruger i fitnesscenteret hver morgen, eller hvor mange liter avocado-creme, der bliver smurt på lårbasserne, eller hvad der nu skulle få det til at forsvinde. Så lad os droppe den der body-shaming, hvor appelsinhud bliver noget, der er ulækkert og lidt et tabu.

Min krop følger mig i tykt og tyndt, også selvom jeg ikke altid behandler den godt. Jeg drikker og ryger, og nogle gange, når jeg har en dårlig dag, så bagtaler jeg den også. Men den er der altid for mig, og den siger aldrig grimme ting om mig. Disse ting lyder måske banale, men jeg synes det virker som om, mange kvinder i min generation føler, at deres krop er deres fjende, og det gør mig trist. Kroppen er vores værksted og værktøj, vores transportmiddel, vores hjem, den bærer vores livshistorie, og derfor bør den være vores bedste ven.

Jeg holder meget af at nærstudere kroppe. Især kroppe der har ar, strækmærker, appelsinhud, tatoveringer, eller på hvilken som helst anden måde viser, at den ikke lige er trådt ind i denne verden. Hvor ville det dog være, pardon my French, røvkedeligt hvis vi alle sammen havde marmorglat hud, og besad de samme hofte-, talje- og brystmål.

Jeg elsker min krop. Det er ikke noget jeg altid har gjort, men det er jeg kommet til med tiden. Jeg har indset hvor vigtig den er, og at jeg kun har denne ene, og derfor er den perfekt, for mig. Jeg skal ikke bruge min dyrebare tid her på jorden på at gå og have det skidt med, at min numse har smilehuller.

I øvrigt, så findes den perfekte krop slet ikke. Den er en myte. Den krop som vi på et givent tispunkt opfatter som værende perfekt er blot et produkt af den tid og det samfund vi befinder os i. Hvert årti har et kropsideal, som folk desperat prøver at leve op til. I 1920’erne var det ’the Flapper’ som var dominerende. Fokus var på det androgyne look med løstsiddende kjoler og kvindeformer, der blev gemt væk. Dette ændrede sig i 1930’erne. Der var det kvinder som Mae West og Jean Harlow, der havde kroppen man skulle efterligne. En krop med noget blødere former, hvor taljen blev fremhævet og en fyldig barm ikke var noget at kimse af. Igen ændrede det sig i 1940’erne, på grund af Anden Verdenskrig og fordi kvinder i en stigende grad kom ud på arbejdsmarkedet. Så skulle de koncentrere sig om at være til gavn og derfor ikke gå lige så meget op i flotte og tætsiddende kjoler.

Det gør sig gældende for hvert årti i det tyvende århundrede, at en ny ”perfekt” krop kommer frem. Det handler om kultur, store sociale begivenheder, nye opfindelser og mange andre ting. Det handler ikke om, at der rent faktisk findes en perfekt krop, uden appelsinhud, som vi alle sammen skal prøve at få fingrene i.

19 kommentarer RSS

  1. Af Peter Christensen

    -

    Et indlæg om at kvinden (og vel også manden?) skal lære at elske sin krop… Hvor originalt og hvor sjældent det budskab bliver fremført…. Gaaaab

    Svar
  2. Af P. Torbensen

    -

    Virkeligt et interessant emne i disse hvor lands så vanskelige tider-gab-Bzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz.

    Svar
  3. Af Niels Peter Lemche

    -

    Dejligt med noget helt andet, selv om det måske kunne kaldes eskapisme. Tak for det.

    Svar
  4. Af Anders Kirkegaard Jakobsen

    -

    MICHEL DE MONTAIGNE: »Det største i verden er at forstå at være sin egen.«

    Men kære Katrine Blauenfeldt, muskler og kraft kan man ikke låne. Kun tøj og sko.
    Dette skal selvfølgelig ikke forstås bogstaveligt, men er et ønske om, som sikkert mange andre her på bloggen vil påpege, at dine indlæg mangler vægt og fylde.

    Du skrev noget om på en anden blog, at du skulle skrive en opgave om, hvorfor Hamlet tøver med at handle i Shakespeares skuespil af samme navn.
    Kunne det for eksempel ikke have været afsæt for en spændende blog, der eventuel henviste til nutidige politiske eller samfundsmæssige problemer.

    PS. Ellers er jeg fuldstændig enig i, hvad du har skrevet.

    Svar
  5. Af Kim P Olsen

    -

    Who cares…

    Svar
  6. Af Søren von Marx Sørensen

    -

    Millinial a@

    Skal ikke kloge mig i hvad du lider af. Ligegyldighed ville dog være et godt gæt!

    Som kvinde er det eneste men skal huske…når overvægtig…. at gå klædt i et telt og at trikotet ikke fremmer formen!

    Svar
  7. Af Henrik Opsving Knage

    -

    Appelsinhud er kunst og det gir´ hår på brystet. Det er jo fortrinsvis kvinder der er disponerede for det første, og mænd det sidste.

    Fordi jeg har studeret anatomi og fysiologi, så ved jeg også lidt om hvad det er – for at få en fornemmelse af hvad sagen drejer sig om, skal man først studere ryggen på en Chesterfieldsofa.

    Da pigebørn på 4 år også kan have appelsinhud på rumpen er det let at se hvorfor det er mere synligt i takt med at man vokser sig større.

    Kroppen bastår af en masse spændende ting og sager, bl.a. bindevæv, muskler og vedhæftninger af disse til knoglerne.

    Ved hjælp af en bestemt form for bindevævs – massage er det hvor mystisk det end lyder, at gøre et menneske 5 cm. højere og rankere, samt at “glatte” lidt ud på huden, ved at gøre “trådene” lidt længere, så det hele passer i størrelsen. :-)

    Svar
  8. Af Henrik Knage

    -

    hvor mystisk det end lyder muligt, at osv.
    Det har ikke noget med Gud at gøre – det er konkret håndværk.

    Svar
  9. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt et godt forslag mod appelsinhud på ballerne – bøj dybt ned i knæ så er appelsinhuden væk. Tricket virker ikke mod rynker i stjernen. Evt problem med hængebryster, bare stil dig ud i et swimmingpool med vand til brysthøjde. Så står de slatne nødder lige ud i vandlinjen. Andre problemer søde Katrine?

    Svar
  10. Af Henrik Knage

    -

    Det er ofte små nuancer, der udgør forskellen på kunst, og så fiduskunst. Kære kvinde, det er lidt bemærkelsesværdigt, at du, formoder jeg skriver, som om du har nogle medfødte skavanker, men på trods af det lever med disse, og oven i købet er stolt af dem.

    Det bør du også være, for de er ikke skavanker, men kunst i al sin enkelhed. Designere af den mandlige slags kunne slet ikke designe, hvis der kun fandtes stereotyper og reproduktioner af samme. Ditto kvindelige designere.

    Jeg gør lidt det samme som dig, nemlig at gøre mig selv til offer for mit eget liv, med tatoveringer og ar.

    Der er altid nogle der bliver sure hvis man bader nøgen om vinteren, og ryger Rød Orlik i pibe.

    Der er ikke noget at være bange for, for mænd kan også have det sjovt i selskab med andre mænd for mænd ved dårligt nok hvad en mand er.

    En mand er mand når han har aftalt med sin bedste ven en tur i bølgen blå splitter nøgen kl. 09.00 hver weekend året rundt – slavisk og gør det til et ritual, at have en 5 år gammel valnøddesnaps og turde sige skål, og tak fordi du overlevede endnu en uge.

    Der er jo sådan set hverken pik eller patter, når temperaturen falder til under frysepunktet, og sådan er det!

    Svar
  11. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt kan jeg ikke rigtig finde ud af, hvad bloggen millenials egentlig går ud på. Er det for at udstille unges totale uvidenhed – gøre grin med dem – eller bare plat intetsigende underholdning?

    Svar
  12. Af Henrik Knage

    -

    Bloggen handler om “My Generation” glimrende gengivet musikalsk af et tidligere engelsk rockband The Who.

    Der findes sikkert nogle der ikke navigerer særlig godt i engelsk tale, men til dem der ikke har gået ret længe i skole, og tiden i skole gik mere med at kikke ud af vinduerne – og drømme om alt det der foregik uden for skolen, frem for det der foregik inde i skolen, så betyder “My Generation” slet og ret “Min Generation”, til orientering.

    Men den lærdom har sikkert kostet kassen i lærerlønninger, og i alle tilfælde en mandlig lærer på psykiatrisk afdeling, med orienterings chok. Det svarer til Post Traumatisk Stress Syndrom i vore dage, i folkemunde “granat sjok”.

    Lærer Andersen.

    Svar
  13. Af Kim P Olsen

    -

    En Hr. Jens Hansen har 12:38 indsat et indlæg, som angiveligt skulle have været skrevet af mig.

    Det er naturligvis ikke tilfældet. Indlægget dukker op når jeg tillader mig at ytre mig på Berlingskes blogge, og er sandsynligvis et falsum, som Hansen selv står bag.

    Blogejerne anmodes om at fjerne Hansens indlæg.

    Svar
  14. Af Kim P Olsen

    -

    En syg person indsætter indlæg som angiveligt er skrevet af mig (12:38).

    Venligst fjern det!

    Svar
  15. Af Axel Eriksen

    -

    @ Hr. J Hansen, kl. 12.38 d. 5. januar 2016!

    Et 2 år gammelt indlæg har gjort et så uudsletteligt indtryk på dig, at det skal gengives på hver eneste blog, hvor din sabotagevirksomhed endnu ikke er stoppet. Hvorfor mon?

    Er sandheden måske den, at du selv har skrevet det falske indlæg – alle dine andre falske indlæg in mente?

    Svar
  16. Af Troels Den Tredie Munk

    -

    Ved hjælp af to serier billeder, en af rygere og en af ikke rygere, lærte en gruppe læger at se forskellen.
    Efterfølgende fik de en ny stak billeder som skulle sorteres i rygere og ikke rygere, de var overvældende sikre med kun få fejl.
    Kvit smøgerne Katrine ellers får du også bodegafjæs!

    Svar
  17. Af Henrik Knage

    -

    Statistikker er mere taknemmelige end muslimer. Jeg har arbejdet en del med begrebet før og efter. Fordi man ryger betyder det jo ikke, at man er kæderyger og der er meget andet man kan blive lidt grå i ansigtet af, bl.a. hvis man har dårlig samvittighed over alt det man gør, selv om der påståes, at det er sundt.

    Løber en tur i parken istedet for at overholde aftalen om at blive hjemme og passe ungerne mv.

    Den menneskelige krop og tilhørende psyke er et specialprodukt der elsker gentagelser, hvilket også er selve svaret på, at man kan gøre sig afhængig af hvad som helst, blot det gentages tilstrækkeligt tit.

    Der findes løbe – vrag og meditations – vrag, samt øko – vrag. Og drømmevrag der skal bruge det meste af en formiddag på at nedskrive de oplevelser man havde om natten, for at have noget at fortælle selvudviklings og meditationsgruppen om aftenen og for at virke interessant til fællesspisningen i fælleshuset, samt stå mål med krammekulturens selvudslettende mareridt.

    Jeg har prøvet det hele – laster kan man selv opfinde og afprøve. Jeg har kastet det hele fra mig, og står nu tilbage med to laster, at leve alene og ryge Rød Orlik i pibe.

    Svar
  18. Af J Nielsen

    -

    Ikke Storm P:

    – Ryger De efter … intimt samkvem?
    – Det ved jeg ikke – jeg har aldrig set efter.

    Svar
  19. Af Henrik Knage

    -

    Helt rigtig indstilling, der skal ikke så meget røg til for at få lidt gennemtræk i butikken.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info